Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Brøndby vil fikse populær tribune inden næste sæson

Nogle af pengene fra Brøndbys kapitaludvidelse skal nu bruges på at få lavet endetribunen Sydsiden.

Nogle af pengene fra Brøndbys kapitaludvidelse skal nu bruges på at få lavet endetribunen Sydsiden.
Brøndby har haft sikkerhedsproblemer på tribunen, der kaldes Sydsiden. Derfor har kapaciteten været nedsat, men nu kommer den snart op igen.

BRØNDBY: På Brøndbys populære endetribune Sydsiden har kapaciteten i længere tid været nedsat med næsten 2000 tilskuere.

Det skyldes blandt andet problemer med sikkerheden, og derfor var der indført en begrænsning på antallet af fans på Sydsiden.

Men efter en kapitaludvidelse i sidste uge lover Brøndby nu at gå i gang med arbejdet med tribunen, så den kan stå klar i næste sæson med fuld kapacitet.

Helt præcist vil det betyde, at der i næste sæson igen kan blive plads til 4700 tilskuere på Sydsiden mod de i dag blot 2750 tilskuere.

Det fortæller Brøndby-direktør Ole Palmå til klubbens hjemmeside.

- Vi er utrolig glade for, at vi nu kan se en ende på de begrænsninger, vi har haft på Sydsiden, siger Ole Palmå.

Sammen med firmaet Rambøll arbejder Brøndby på de sidste detaljer i konstruktionen, hvorefter det skal godkendes af myndighederne.

Brøndby forventer at påbegynde arbejdet på nord- og sydtribunen i april, og det vil tage op til tre måneder at gennemføre.

- Vi har sikret os, at al montering og installation vil foregå, uden at det vil påvirke fans og afvikling af kampene.

- Vores forventning er, at vi i starten af den nye sæson igen vil have en nord- og sydtribune med fuld kapacitet og uden sæder i stemningsafsnittene, siger Ole Palmå.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.