Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Brøndby får forbud mod at bruge tidligere coronasmittede

Simon Hedlund og Samuel Mraz må ikke spille mod FC Nordsjælland og FCK, fastslår ekspertudvalg.

Simon Hedlund og Samuel Mraz må ikke spille mod FC Nordsjælland og FCK, fastslår ekspertudvalg.
Samuel Mraz er lejet i italienske Empoli.

BRØNDBY: Superligaklubben Brøndby må fortsat undvære de to angribere Simon Hedlund og Samuel Mraz, selv om begge spillere er erklæret raske efter at have haft coronavirus.

Det har et ekspertudvalg i Divisionsforeningen bestemt, skriver Brøndby på sin hjemmeside.

Svenske Hedlund og slovakiske Mraz blev sidste uge testet positive for coronavirus, og gik derfor syv dage i isolation, som Superligaens coronarestriktioner foreskriver.

De har hele tiden været symptomfri, og begge blev tidligere i denne uge testet negative for coronavirus.

Derfor ærgrer det fodbolddirektør Carsten V. Jensen, at Brøndby ikke må bruge de to spillere i torsdagens kamp mod FC Nordsjælland og søndagens kamp mod FC København.

- Vi er først og fremmest rigtig ærgerlige over, at vi må undvære Hedlund og Mraz i de kommende to kampe.

- Hedlund og Mraz returnerende fra deres isolation i mandags og er i løbet af ugen blevet undersøgt af uafhængige speciallæger ud fra et forsigtighedsprincip, og her er tilbagemeldingen til os, at de begge er sunde og raske.

- Dette har vi løbende informeret Divisionsforeningen og det lægefaglige ekspertudvalg om, men de har i går aftes (onsdag, red.) meddelt os, at de ikke mener, at vi kan have de to spillere med i kamp før næste uge.

- Det er vi som sagt ærgerlige over, men vi respekterer og følger naturligvis deres indstilling, siger Brøndbys fodbolddirektør.

De to angribere sad således også over kampen mod AaB i weekenden. Her spillede Mikael Uhre og Jesper Lindstrøm i Brøndbys angreb, mens U19-angriberen Mathias Kvistgaarden blev skiftet ind undervejs.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.