Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Brølstærk forsvarer følger Esbjerg ned i 1. division

35-årige Rodolph Austin bliver i Esbjerg, der i næste sæson skal spille i landets næstbedste fodboldrække.

35-årige Rodolph Austin bliver i Esbjerg, der i næste sæson skal spille i landets næstbedste fodboldrække.
Rodolph Austin har prøvet lidt af hvert i sin Esbjerg-tid. I sidste sæson var jamaicaneren med til at vinde bronze, men efter sommerpausen står den på 1. division. (Arkivfoto).

ESBJERG: Forsvarsprofilen Rodolph Austin tager turen ned i 1. division sammen med Esbjerg.

Det oplyser superliganedrykkeren torsdag på klubbens hjemmeside.

Den 35-årige jamaicaner har forlænget sin kontrakt med Esbjerg for det kommende år.

- Austin har igennem flere sæsoner vist sig som en utrolig vigtig spiller for os først og fremmest på grund af sin professionelle indstilling og tilgang til både træning og kamp, siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen til klubbens hjemmeside.

- Derfor har det været af høj prioritet at få lavet en ny aftale med "Rudy", da han er udset til at få en nøglerolle for os, siger sportschefen.

Rodolph Austin kom til Esbjerg i sommeren 2017 fra Brøndby. Han har siden hen spillet 76 kampe for den vestjyske klub.

Det er anden gang, at Austin skal prøve kræfter med landets næstbedste fodboldrække.

I 2017/18-sæsonen spillede Esbjerg også i 1. division, men holdet rykkede op og overraskede i sidste sæson de fleste ved at vinde bronze.

Det er dog for nylig blevet afgjort, at Esbjerg rykker ud af Superligaen i denne sæson sammen med Silkeborg og Lyngby eller Hobro.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.