Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Britiske læger tester malariamedicin i coronaindsats

40.000 ansatte i sundhedssektoren i en række lande vil få to typer af malariamedicin i ny undersøgelse.

40.000 ansatte i sundhedssektoren i en række lande vil få to typer af malariamedicin i ny undersøgelse.
Britiske læger begynder torsdag at give to typer af malariamedicin til 40.000 ansatte i sundhedssektoren i en international undersøgelse af, hvorvidt det kan forebygge Covid-19.

OXFORD: Britiske læger begynder torsdag at give to typer af anti-malaria medicin til 40.000 ansatte i sundhedssektoren i en international undersøgelse af, hvorvidt det kan forebygge Covid-19.

Undersøgelsen er indledt i Brighton og i Oxford, hvis universitet leder undersøgelsen.

De medvirkende personer på hospitaler og plejehjem i Europa, Afrika, Asien og Sydafrika får enten Klorokin eller hydroxyklorokin - eller virkningsløst placebo.

Forsøget sættes i gang netop som det har skabt overskrifter i de internationale medier, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har taget hydroxyklorokin for at forebygge coronasmitte.

Det har vakt opsigt, at Trump har taget midlet, efter at dets virkninger over for det nye coronavirus er blevet stærkt betvivlet af sundhedseksperter.

Trump fortalte mandag, at han er testet negativ for coronavirus og ikke har nogen symptomer, men at han har taget midlet i "cirka halvanden uge".

- Jeg tager en pille hver dag, sagde han og tilføjede, at han også tager zink som en forebyggende foranstaltning.

Trump har dog siden meddelt, at han forventer at stoppe med at tage hydroxyklorokin i denne uge.

Hydroxyklorokin og Klorokin er længe blevet brugt mod malaria.

I flere andre lande end Storbritannien har læger foretaget test af midlernes effekt mod coronavirusset.

Det gælder blandt andre læger i Sverige, der dog efterfølgende har indstillet brugen af midlet. Det skyldes, at flere læger berettede om alvorlige bivirkninger ved brugen af midlet.

Også i Brasilien, der er et af de hårdest ramte lande i verden af coronavirus, ser man på hydroxyklorokin.

En af lederne af den britiske undersøgelse, professor Nicholas White på Oxfords Universitet, siger, at det er i dag er uklart om de to typer af malariamedicin er gode eller dårlige for en patient med Covid-19.

- Den bedste måde at udforske det på er med en undersøgelse som denne med et stort antal personer, der er tilfældigt udvalgt mange forskellige steder, og hvor hverken patienter eller læger ved, hvem der har fået medicin og hvem der har fået placebo, siger han.

Også i Danmark har der været forsøg med klorokin i behandlingen af Covid-19.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.