Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Britisk lavprisselskab fyrer 30 procent af de ansatte

Der skrives fyresedler på stribe i luftfartsbranchen - selv hos selskaber, der ifølge analytikere står stærkt.

Der skrives fyresedler på stribe i luftfartsbranchen - selv hos selskaber, der ifølge analytikere står stærkt.
EasyJey har for mange fly og ansatte, mener selskabets ledelse. Derfor har de annonceret, at omkring 30 procent af de ansatte bliver fyret, og at selskabet vil skille sig af med nogle af sine fly. (Arkivfoto)

LONDON: Det britiske lavprisselskab EasyJet skal i gang med at fyre 30 procent af sine ansatte og mindske sin flåde af fly, oplyser selskabet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Fyringerne og de færre fly skal tilpasse EasyJet til en verden med færre flyrejser at konkurrere om.

Ved udgangen af september sidste år havde EasyJet 15.000 ansatte.

Dermed slutter EasyJet, der et af Europas største lavprisselskaber, sig til listen af luftfartsselskaber, der skærer ned på antallet af ansatte.

Udbruddet af coronavirus verden over har sat restriktioner på rejser mellem lande og har samtidig fjernet appetitten på rejser hos mange flypassagerer.

EasyJet har af analytikere været betragtet som et af de selskaber, der er forholdsvist godt stillet og ikke er afhængig af, at deres hjemlands stat kommer dem til undsætning.

Selskabet har endda meldt ud, at det kan klare sig gennem hele 2020, selv hvis ikke et eneste fly kom i luften.

I april lå der 28 milliarder kroner i EasyJets kasse, og ikke alle selskabets fly er belånt, så der er mulighed for at skaffe yderligere kapital.

Det er sandsynligvis en ringe trøst for de ansatte, der mister deres job. De kan slutte sig til kolleger hos andre britiske luftfartsselskaber, som har fyret tusindvis.

Ryanair, British Airways og Virgin Atlantic har ifølge Reuters tilsammen annonceret, at 18.000 stillinger nedlægges - alene den seneste måned.

Krisen i luftfartsbranchen har ramt globalt.

Torsdag kunne både Norwegian og SAS præsentere milliardunderskud for kvartaler i starten af året. Begge har modtaget statsgarantier til lån for at have penge nok til at gå gennem krisen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.