Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Brentford avancerer efter Marcondes-perle og straffe

Brentford er videre i Liga Cuppen efter straffesparkskonkurrence og drømmemål af Emiliano Marcondes.

Brentford er videre i Liga Cuppen efter straffesparkskonkurrence og drømmemål af Emiliano Marcondes.
Emiliano Marcondes udviste akrobatiske evner, da han scorede på et saksespark for Brentford i Liga Cup-kampen ude mod West Bromwich Albion.

WEST BROMWICH: Brentfords koloni af danskere fik noget at juble over, da holdet fra den næstbedste række i England tirsdag avancerede i Liga Cuppen.

Brentford var på besøg hos West Bromwich Albion fra Premier League, og efter 2-2 i den ordinære spilletid skulle opgøret afgøres i en straffesparkskonkurrence.

Her sørgede danske Christian Nørgaard for sejren, da han scorede det sidste mål.

I den ordinære spilletid bragte Hal Robson-Kanu ellers hjemmeholdet fra den bedste række foran 1-0, inden Emiliano Marcondes diskede op med et perlemål, da han udlignede på et saksespark efter lidt under en time.

Brentford-manager Thomas Frank havde både Marcondes og danske Mads Bech Sørensen i startopstillingen, mens Christian Nørgaard blev skiftet ind med 20 minutter igen, inden han altså fik en hovedrolle i straffesparkskonkurrencen.

Danske Henrik Dalsgaard så til fra bænken i hele opgøret, og her så han begge hold score yderligere et mål hver i den ordinære spilletid.

Brentford skal i næste runde møde enten Fulham eller Sheffield Wednesday, som tørner sammen onsdag.

Premier League-nedrykkeren Watford måtte tirsdag se sig sendt ud af pokalturneringen, da Watford på udebane tabte 1-3 mod Newport, der ligger nummer ti i den fjerdebedste række.

Manchester United var på besøg ude mod Luton fra Championship, og gæsterne avancerede med en 3-0-sejr.

Juan Mata bragte United foran kort før pausen på et straffespark, og to minutter før tid strøg Marcus Rashford igennem og udplacerede Luton-keeper James Shea.

Så lignede det et 2-0-resultat, men i overtiden sendte Mason Greenwood køligt bolden i mål til slutresultatet.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.