Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Brasilien registrerer en kvart million virustilfælde på en uge

Præsident Jair Bolsonaro har hidtil trukket på skuldrene over coronavirus, der har ramt landet hårdt.

Præsident Jair Bolsonaro har hidtil trukket på skuldrene over coronavirus, der har ramt landet hårdt.
Demonstranter i Brasiliens hovedstad, Brasília, protesterer imod landets præsident, Jair Bolsonaro, og hans håndtering af coronaviruspandemien.

BRASíLIA: Brasilien har haft sin hidtil værste uge, siden coronavirus brød ud i landet, med over en kvart million nye tilfælde de seneste syv dage.

Det viser de seneste tal fra landets sundhedsministerium søndag lokal tid.

Således er 259.105 brasilianere blevet testet positive med coronavirus over den seneste uge.

Brasilien har desuden registreret det næsthøjeste ugentlige antal dødsfald, hvor 7005 coronapatienter den seneste uge har mistet livet.

Ugen forinden blev det højeste antal dødsfald registreret med 7285 døde.

De seneste dystre tal kommer samtidig med, at demonstranter i flere brasilianske byer, men også i Stockholm, London og Barcelona, har gået på gaden for at protestere imod den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro.

Demonstranterne er utilfredse med Bolsonaros håndtering af sundhedskrisen.

Præsidenten har generelt negligeret udbruddet af coronavirus i Brasilien, selv om der hidtil er registreret flere end 57.000 dødsfald blandt coronapatienter i landet.

Bolsonaro har blandt andet sammenlignet virusset med "en lille forkølelse".

Præsidenten har derudover kritiseret de foranstaltninger, der er indført i forsøget på at bremse smittespredningen.

Eksperter har desuden peget på, at det reelle antal af smittetilfælde og dødsfald i Brasilien sandsynligvis er meget højere end de officielle tal.

Sundhedsmyndighederne begyndte denne uge at teste alle med mistanke om coronavirus i det offentlige sundhedssystem, men for få test er stadig et problem i landet med 212 millioner indbyggere.

Selv om spredningen af coronavirus fortsat ikke er under kontrol i Brasilien presser nogle lokale myndigheder videre på for at genåbne deres økonomier.

Rio, der er næsthårdest ramt efter São Paulo, har for eksempel tilladt butikker at genåbne, og fodboldkampe er genoptaget - og måske endda med fans fra 10. juli.

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.