Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Brasilien passerer 70.000 dødsfald fra coronavirus

Smitte- og dødstallet stiger fortsat i de to lande i verden med flest coronatilfælde, Brasilien og USA.

Smitte- og dødstallet stiger fortsat i de to lande i verden med flest coronatilfælde, Brasilien og USA.
Over 70.000 mennesker i Brasilien har mistet livet som følge af det nye coronavirus, og smittetallet i landet nærmer sig to millioner. Blandt de smittede er præsident Jair Bolsonaro. (Arkivfoto).

RIO DE JANEIRO: Brasilien har som det andet land i verden passeret 70.000 coronarelaterede dødsfald.

Det oplyser sundhedsministeriet i Brasilien fredag lokal tid.

I den seneste periode på 24 timer er antallet af døde øget med 1200 til i alt 70.400, mens smittetallet er steget med 45.000 til 1,8 millioner.

Brasilien, der har 212 millioner indbyggere, er efter USA det land, der er hårdest ramt af virusudbruddet.

I USA, der har en befolkning på 330 millioner, er over 134.000 personer døde som følge af virusset.

Dermed har Brasilien haft 335 dødsfald per én million indbyggere, mens USA er oppe på 403.

Antallet af dødsfald i Brasilien er accelereret de seneste uger. I løbet af 35 dage er dødstallet fordoblet. Især delstaterne Rio de Janeiro og São Paulo har meldt om mange døde.

I USA er det især antallet af smittede personer, der stiger. Fredag er smittetallet øget med næsten 64.000 til en total på 3,18 millioner. Det viser en opgørelse fra Johns Hopkins University.

Fredag er der desuden indrapporteret 774 nye dødsfald.

Det er væsentligt lavere end USA's daglige dødstal i april, men eksperter frygter en kraftig stigning de kommende uger, eftersom mange smittede bliver syge eller smitter andre og mere sårbare personer.

Tre af USA's største sundhedsfaglige organisationer bønfaldt i et åbent brev efter fejringen af USA's uafhængighedsdag den 4. juli amerikanerne om at bære mundbind, holde afstand til hinanden og jævnligt vaske hænder for at stoppe "den mest alvorlige sundhedskrise i generationer".

Formaningen blev fremsat, efter at mange hospitaler havde udtrykt bekymring for en stor stigning i antallet af patienter med Covid-19 efter den forgange weekend, hvor folk samledes for at fejre den særlige dag.

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.