Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Bokseren Patrick Nielsen er optaget i rockerbande

I et interview med B.T. bekræfter den 29-årige bokser, at han nu er tilknyttet rockerklubben Satudarah.

I et interview med B.T. bekræfter den 29-årige bokser, at han nu er tilknyttet rockerklubben Satudarah.
Patrick Nielsen var engang en af dansk boksnings mest lovende navne. Karrieren er dog gået i stå i de senere år.

KØBENHAVN: Bokseren Patrick Nielsen er blevet medlem af den berygtede rockerklub Satudarah, fortæller han i et interview med B.T.

Nielsen fortæller, at han er såkaldt "prospect" med håb om en dag at blive fuldgyldigt medlem af klubben.

Han er klar over, at tilknytningen til Satudarah formentlig ikke vil blive lige godt modtaget alle steder.

- Jeg har været kendt i 11 år, og jeg har taget mine hensyn til folk. Jeg har hørt på min del af folks bræk. Nu er jeg kommet til et sted i mit liv, hvor jeg hviler i mig selv.

- Jeg føler, at jeg for én gangs skyld er på det rette sted. Folk kan sige om mig, hvad de vil. Jeg kommer ikke til at tage mig af det, siger Patrick Nielsen.

Satudarah er en stærkt kontroversiel rockerklub med rødder i Holland. Officielt kom klubben til Danmark i 2013, og medlemmer af klubben er siden blevet dømt i en række sager om vold, våben og narko.

Patrick Nielsen var engang et af dansk boksnings mest lovende navne. Men karrieren er gået i stå, og han har kun været i ringen fire gange siden 2015.

Den 29-årige bokser trak senest handskerne på i oktober sidste år, hvor han besejrede armenieren Armen Ypremyan ved et stævne i Gilleleje.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.