Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Politi: Nordjysk pengeinstitut brugt i hvidvask-sag om mange millioner

Domme viser, at det koster dyrt at stille sit NemID og sin firmakonto til rådighed for folk med sorte penge.

Domme viser, at det koster dyrt at stille sit NemID og sin firmakonto til rådighed for folk med sorte penge.
Retten i Roskilde skal til november afgøre, om ejeren af et VVS-firma gjorde sig skyldig i hvidvask af 49,3 millioner kroner. (Arkivfoto)

NORDJYLLAND/ROSKILDE: I et større sagskompleks har Bagmandspolitiet rejst tiltale mod et VVS-firma og dets ejer og direktør for at have hvidvasket 49,3 millioner kroner.

De mange penge trillede gennem firmaets konti i det nordjyske pengeinstitut Sparekassen Vendsyssel samt Lunar Way. Sidstnævnte er en digital bank, der samarbejder med Nykredit.

Selv om VVS-firmets direktør vidste eller burde have vidst, at millionerne stammede fra lovovertrædelser, lod direktøren andre personer og virksomheder bruge sine konti som mellemstationer, hævder Bagmandspolitiet.

Overførslerne havde kun ét formål - at skjule pengenes oprindelse, lyder påstanden i et anklageskrift, som Bagmandspolitiet har givet aktindsigt i.

Hovedparten - 41,5 millioner kroner - blev videreoverført til et polsk selskab, fremgår det.

VVS-firmaet er gået konkurs.

Direktøren, der er i 70'erne, nægter sig skyldig, og til november skal Retten i Roskilde vurdere sagen.

Den indgår i et større kompleks om hvidvask for mere end 100 millioner kroner. De første domme, der blev afsagt af Retten i Lyngby i august, viser, at hammeren falder tungt.

I den ene var den tiltalte en mand, der er uddannet finansøkonom, og som har haft problemer med stoffer. Han lod andre bruge sit vikarbureau og sit NemID, da 27 millioner kroner mellemlandede på hans konti i Sydbank og Lunar Way.

Men handlingerne ligger langt fra det bagatelagtige, har senioranklager Nathalie Ghiorzi Elias slået fast.

- Retten har sat en tyk streg under, at man selvfølgelig ikke bare kan stille sin konto og sit NemID til rådighed for andre, der bruger det til hvidvask af mange millioner kroner.

- Det koster en lang fængselsstraf, og det er en kraftig advarsel til andre, der måske betragter den form for bistand som mindre alvorlig, har hun udtalt i en pressemeddelelse.

Ejeren af vikarbureauet blev idømt fængsel i tre år og seks måneder.

I en anden sag fik en mand på 40 år fængsel i halvandet år. Han havde vasket otte millioner hvide i et firma, som ikke gjorde det store væsen af sig. Der var ingen ansatte, og der blev ikke indberettet moms.

I komplekset indgår også to andre sager, der skal afgøres af Retten i Kolding og af Retten på Frederiksberg. Den første drejer sig om et firma i Grindsted, den anden om en lille virksomhed i Vanløse. De handler om henholdsvis 9,9 millioner kroner og om 1,6 millioner.

NORDJYSKE har bedt Sparekassen Vendsyssel om en kommentar til sagen.

- Vi kan og må ikke kommentere sager om hvidvask. Det eneste, jeg kan sige, er, at vi i henhold til hvidvasklovgivningen indberetter alle mistænkelige transaktioner, siger administrerende direktør Vagn Hansen fra Sparekassen Vendsyssel.

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.