Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Blå partier ønsker at stoppe egenbetaling for forældre

Hvis lukningen af daginstitutioner fortsætter, skal forældrene ikke opkræves egenbetaling, mener blå partier.

Hvis lukningen af daginstitutioner fortsætter, skal forældrene ikke opkræves egenbetaling, mener blå partier.
De fleste børn har haft skoledage i hjemmet, siden regeringen lukkede skoler og daginstitutioner på grund af coronavirus. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Datoen for hvornår børnehaver og skoler skal åbne igen, nærmer sig med hastige skridt, siden regeringen besluttede at lukke dem i 14 dage på grund af coronavirus.

Hvis lukninger fortsætter til længere end den 30. marts, bør forældrene ikke fortsat blive opkrævet egenbetaling, mener flere af de borgerlige partier.

Det skriver Jyllands-Posten.

Venstre ønsker eksempelvis, at forældrene skal kompenseres, hvis kravet om lukning bliver forlænget.

- De her 14 dage er force majeure. Det er en krise, hvor alle må holde for. Men kommer vi længere hen end de første 14 dage, og det tyder meget jo på, så mener vi, at forældrene skal kompenseres for udgiften, siger børne- og undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V) til Jyllands-Posten.

Tal fra Finansministeriet viser, at et almindeligt LO-par, der har to børn i vuggestue og børnehave, skal betale 8,9 procent af hele familiens månedlige disponible indkomst, skriver Jyllands-Posten.

Der er opbakning til Venstres holdning fra Dansk Folkeparti.

- De fleste danskere kan ikke få passet deres børn, og derfor skal de heller ikke betale. Vi frygter, at folk begynder at melde deres børn ud af daginstitutionerne, hvis lukningerne varer ved, siger finansordfører René Christensen (DF) til Jyllands-Posten.

Hos De Konservative er de enige med de to partikolleger, om at betalingen bør stoppe.

Hos regeringens støttepartier afventer man om regeringen vil fortsætte lukningen af daginstitutioner og skoler.

- Vi mener, at der må være en grænse for, hvor længe forældrene skal betale for en ydelse, som de ikke modtager, men hvor længe det tidsrum er, vil jeg ikke lægge mig fast på i dag, siger gruppeformand i Enhedslisten, Jakob Sølvhøj, til avisen.

I et skriftlig svar til Jyllands-Posten påpeger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at alle partier på nær Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti i lovbehandlingen har støttet, at forældrebetalingen fortsætter frem til og med påske, hvis nedlukningen skulle blive forlænget.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.