Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Bjærgning af færge i Østersøen vil tage flere dage

281 personer blev evakueret, da færgen "Amorella" søndag gik på grund på sin rute fra Finland til Sverige.

281 personer blev evakueret, da færgen "Amorella" søndag gik på grund på sin rute fra Finland til Sverige.
Viking Lines' færge "Amorella" er blevet beskadiget, da den søndag eftermiddag gik på grund ved Ålandsøerne mellem Finland og Sverige.

MARIEHAMN: Bjærgningen af færgen "Amorella", der i weekenden gik på grund ved Ålandsøerne, vil tage flere dage.

Det oplyser selskabet Viking Lines til den svensksprogede finske avis Hufvudstadsbladet.

- Som det ser ud nu, kommer arbejdet til at tage tid. Færgen flyttes tidligst onsdag, siger Viking Lines' informationsdirektør, Johanna Boijer-Svahnström.

Færgen gik søndag eftermiddag på grund på sin tur fra den finske by Turku til den svenske hovedstad, Stockholm.

De 207 passagerer og 74 besætningsmedlemmer om bord blev alle evakueret. Langt de fleste er svenskere og finner.

Tirsdag forberedes bjærgningen. Målet er onsdag at flytte færgen til havnen i Långnäs på Åland, som er en finsk selvstyrende øgruppe i den nordlige del af Østersøen.

Derefter skal færgen flyttes til værftet i den finske by Nådendal, hvor den skal repareres.

Jan Hansen, der er administrerende direktør for Viking Lines, sagde mandag aften, at årsagen til, at færgen gik på grund, fortsat er ukendt.

Det svenske nyhedsbureau TT skriver, at færgen ifølge de finske myndigheder er blevet beskadiget af at sejle ind i en isbøje af stål.

Det er uklart, om færgen ramte bøjen, fordi den sejlede uden for sin rute.

- Bøjen spiller en vigtig rolle i vores efterforskning, men vi kan endnu ikke sige, hvornår "Amorella" ramte bøjen, og hvilken rolle den har for begivenhedernes gang, siger Veli-Pekka Nurmi, der leder undersøgelsen af ulykken, ifølge TT.

Dykkere har mandag aften undersøgt færgens skader. Men Viking Lines oplyser, at det vil tage tid at få et fuldt overblik over omfanget af skaderne på skibet.

En slæbebåd er tirsdag til stede ved færgen i forbindelse med den kommende bjærgning.

Det er højst usædvanligt, at en færge støder på grund på ruten mellem Finland og Sverige, oplyser Viking Line. Færgen sejler ruten på daglig basis.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.