Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Belgisk by beder smittede læger om at fortsætte arbejdet

Belgiske læger med corona bliver bedt om at fortsætte arbejdet for at forhindre hospitalerne i at kollapse.

Belgiske læger med corona bliver bedt om at fortsætte arbejdet for at forhindre hospitalerne i at kollapse.
Belgiske læger med corona bliver opfordret til at fortsætte arbejdet for at forhindre hospitalerne i at kollapse. (Arkivfoto)

LIèGE: Læger i den belgiske by Liège er blevet bedt om at fortsætte deres arbejde, selv om de er blevet testet positive for coronavirus.

Det skriver BBC.

Cirka en fjerdedel af det medicinske personale er angiveligt blevet testet positive for coronavirusset.

Ti hospitaler har bedt deres medarbejdere, der er blevet testet positive, men ingen symptomer har, om at fortsætte deres arbejde.

Lederen af den belgiske fagforening for medicinsk personale, Philippe Devos, siger til BBC, at de ikke har noget valg, hvis de skal forhindre hospitalssystemet i at bryde sammen.

Han erkender samtidig, at der er en åbenlys risiko for, at personalet overfører virusset til patienter.

Belgien med dets 11,5 millioner indbyggere er for anden gang blevet et af de hårdest ramte lande under coronaviruspandemien.

Landet har oplevet 321.000 tilfælde med coronavirus, mens 10.810 dødsfald siden pandemiens begyndelse relaterer sig til virusset.

Samlet set har Belgien det tredjehøjeste antal coronarelaterede dødsfald på verdensplan målt per 100.000 indbyggere. Kun Peru og den lille stat San Marino har flere, viser tal ifølge Johns Hopkins University.

Antallet af nye smittetilfælde i Belgien er stigende i sådan en grad, at landets hospitaler risikerer at blive overfyldte.

I sidste uge advarede den belgiske sundhedsminister, Frank Vandenbroucke, om, at de mange nye smittetilfælde er ved at udvikle sig til en "tsunami", hvor myndighederne "ikke længere kan følge med".

Mandag sagde embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters i Belgien, at hospitalerne risikerer at være fyldte i løbet af de næste to uger.

Antallet af patienter på intensivafdelinger er fordoblet hver dag de seneste otte dage. Fra 757 patienter forrige søndag til 4827 patienter søndag.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.