Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Basketballspiller får præsident på nakken efter klubskifte

Georgiens politiske leder langer ud efter en af landets populære sportsfolk efter skifte til russisk klub.

Georgiens politiske leder langer ud efter en af landets populære sportsfolk efter skifte til russisk klub.
Georgiens præsident Salome Zurabishvili har været ved tasterne og kritiserer anføreren for landets basketlandshold for at indgå kontrakt med CSKA Moskva i Rusland. (Arkivfoto).

TBLISI: Anføreren for Georgiens basketlandshold, Tornike Shengelia, skal de næste tre år spille for CSKA Moskva.

Den 28-årige basketballspiller har med skiftet fra den spanske klub Saski Baskonia til Rusland samtidig fået Georgiens præsident, Salome Zurabishvili, på nakken.

Georgiens politiske leder er utilfreds med, at en af landets førende sportsfolk fremover skal spille i Rusland, som Georgien på det politiske plan har et anstrengt forhold til.

- Det er ærgerligt og uacceptabelt for Georgiens præsident, at anføreren for Georgiens basketlandshold skifter til CSKA Moskva, skriver Salome Zurabishvili på Facebook.

De politiske forskelligheder mellem Georgien og Rusland har vokset sig store, siden Sovjetunionen kollapsede i 1991.

Georgien har i flere år forsøgt at blive optaget i Nato-samarbejdet, hvilket kortvarigt førte til en krig mellem Rusland og Georgien i 2008.

Det Georgiske Basketballforbund støtter dog Tornike Shengelia i beslutningen om at skifte til CSKA Moskva.

- Tornike har altid forsvaret og vil forsvare sit hjemland og landsholdets ære og interesser, lyder det i forbundet i en udtalelse.

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.