Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Barcelona-boss: Vi har brug for at genvinde momentum

Ønsket om at genvinde momentum før sidste halvdel af sæsonen førte til mandagens trænerskifte i FC Barcelona.

Ønsket om at genvinde momentum før sidste halvdel af sæsonen førte til mandagens trænerskifte i FC Barcelona.
Quique Setien skal fremover stå på Barcelonas sidelinje

BARCELONA: Selv om FC Barcelona fører an i toppen af Primera Division og er i spil til endnu en titel, blev klubbens nu tidligere cheftræner Ernesto Valverde mandag afskediget.

Den spanske storklub havde nemlig brug for at skifte træner for at forbedre spillet yderligere.

Det fortæller præsidenten for FC Barcelona, Josep Maria Bartomeu, ifølge det internationale nyhedsbureau Reuters ved præsentationen af klubbens nye træner, Quique Setien.

- Vi lavede skiftet nu, fordi vi er halvvejs gennem sæsonen og har brug for at genvinde momentum frem mod den sidste del af sæsonen, som altid er vores store målsætning.

- Selv om resultaterne var gode, vidste vi, at der var rum for forbedringer i holdets spil. Vi talte med Valverde omkring det, og i de sidste dage fortalte vi ham, at holdet var nødt til at gøre fremskridt, siger præsidenten ifølge Reuters.

I sin to et halvt år som Barcelona-træner har resultaterne på mange måder været med nu afskedigede Valverde.

Den 55-årige spanier har vundet mesterskabet i sine to hele sæsoner for FC Barcelona. Han har desuden ført FC Barcelona til en spansk pokaltitel og en Super Cup-titel.

Til gengæld nåede Valverde ikke at få den store europæisk succes med FC Barcelona, hvis selvforståelse altid er at være med helt fremme i Champions League.

Spillemæssigt har indeværende sæson ikke været lige så overbevisende som tidligere og det fik altså sin konsekvens mandag aften.

FC Barcelonas nye cheftræner, Quique Setien, har skrevet under på en kontrakt med den spanske storklub, som løber frem til sommeren 2022.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.