Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Bakken Bears skal spille europæisk Final 4-stævne

Bakken Bears skal til efteråret spille Fiba Europe Cup færdigt som et Final 4-stævne på neutral bane.

Bakken Bears skal til efteråret spille Fiba Europe Cup færdigt som et Final 4-stævne på neutral bane.
Bakken Bears - her i en gammel pokalfejring - skal møde Bahcesehir Koleji i semifinalen i Fiba Europe Cup.

MüNCHEN: Allerede i marts fik Bakken Bears vished om, at holdet fortsætter denne sæsons europæiske eventyr i Fiba Europe Cup til efteråret, da turneringens semifinaler og finaler på grund af coronavirus ikke kunne spilles færdig i dette forår.

Nu meddeler Det Internationale Basketballforbund (Fiba), at resten af turneringen skal afvikles som et Final 4-stævne på neutral grund, som man særligt kender det fra håndboldsporten.

Det blev besluttet på et møde i München, hvor der blev taget stilling til en lang række sæsonændringer og udsættelser på grund af den globale coronakrise.

De fire klubber mødes altså i én og samme by og spiller semifinaler og finale. Tidspunktet for afvikling er sat til september eller oktober 2020.

Det er endnu ikke afgjort, hvor kampene skal spilles. Fiba vil tage fat i de implicerede klubber og forbund for at få konkretiseret planerne, der forventes vedtaget endeligt i løbet af maj, skriver Danmarks Basketball Forbund (DBBF) på Facebook.

Bakken Bears skal i sin semifinale møde tyrkiske Bahcesehir Koleji, mens ligeledes tyrkiske Pinar Karsiyaka i den anden semifinale tørner sammen med Medi Bayreuth fra Tyskland.

Den danske sæson er allerede afblæst på grund af corona. Bakken Bears, der førte ligaen, blev tilkendt mesterskabet.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.