Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Både cykelturen og samkørsel giver kørselsfradrag

Årsopgørelsen står for døren, og har du mindst 12 kilometer på arbejde, så er du berettiget til fradrag - uanset om du kører på ethjulet cykel eller elløbehjul.

Årsopgørelsen står for døren, og har du mindst 12 kilometer på arbejde, så er du berettiget til fradrag - uanset om du kører på ethjulet cykel eller elløbehjul.
Årsopgørelsen står for døren, og har du mindst 12 kilometer på arbejde, så er du berettiget til fradrag - uanset om du kører på ethjulet cykel eller elløbehjul.
Du kan kun få kørselsfradrag for de dage, du rent faktisk transporterer dig. Det vil sige, at sygedage og ferie ikke tæller med i regnskabet. (Genrefoto) Foto: colourbox/Free
Årsopgørelsen står for døren, og har du mindst 12 kilometer på arbejde, så er du berettiget til fradrag - uanset om du kører på ethjulet cykel eller elløbehjul.
Du kan kun få kørselsfradrag for de dage, du rent faktisk transporterer dig. Det vil sige, at sygedage og ferie ikke tæller med i regnskabet. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Når årsopgørelsen lander, så skal du tjekke rubrikkerne igennem for store og små beløb, der kan være smuttet i forbifarten.

Men man leder jo ikke efter noget, man ikke ved, skal være der. Og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at du slet ikke behøver at have en bil for at være berettiget til kørselsfradrag - også kaldet befordringsfradrag.

- Transportmidlet er underordnet. Du er berettiget til fradraget, hvis du har dagligt transporterer dig mere end 24 kilometer - altså eksempelvis 12 kilometer hver vej, fortæller Per Ørtoft Jensen, som er skatteekspert hos PwC.

For alt op til 24 kilometer får du ikke noget i fradrag - du får kun fradrag for den del af distancen, der dagligt overstiger det.

Her er satsen for 2020 på 1,96 kroner per kilometer per dag på distancer op til 120 kilometer ifølge Skatteforvaltningen.

Til gengæld er det lige meget, om du tilbagelægger kilometerne på cykel, i bus, bil eller på elløbehjul.

- Den eneste undtagelse er, at man ikke kan få befordringsfradrag, hvis man kører i firmabil, eller transporten på anden måde betales af arbejdsgiveren, siger Per Ørtoft Jensen.

Du kan også godt få fradrag for en længere distance end den korteste til arbejdspladsen.

- Det gælder, hvis en anden rute er hurtigere at tage. Hvis du skal køre igennem byen, så er det typisk i lige linje kortere end at tage en ringvej uden om byen, men efter trafikforholdene kan det være hurtigere, siger Per Ørtoft Jensen.

Du kan også få fradrag, selv om du ikke selv har udgifter til selv kørslen.

- Hvis du kører med din kollega, og det er hans bil, så kan du også få fradrag for distancen - selv om du ikke reelt har omkostningerne, fortæller Peter Seeberg, som er skatteekspert hos Dansk Revision.

Derudover skal du vide, at du kun får fradrag for de dage, du rent faktisk har transporteret dig. Det vil sige, at du ikke bare kan bruge et gennemsnitligt antal af arbejdsdage.

- Hvis du kører fire dage om uge og så har en hjemmearbejdsdag, så får du kun fradraget for de fire dage. Bevæger du dig omvendt længere til et kursussted en dag, kan du få fradrag for den længere distance, siger Peter Seeberg.

Du skal selv holde øje med og notere, hvor lang din daglige transport rent faktisk er.

/ritzau fokus/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.