Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Axelsen slagter Jan Ø. og er klar til semifinale i Spanien

Viktor Axelsen slog Jan Ø. Jørgensen overlegent i Spain Masters og skal nu møde Rasmus Gemkes overmand.

Viktor Axelsen slog Jan Ø. Jørgensen overlegent i Spain Masters og skal nu møde Rasmus Gemkes overmand.
Viktor Axelsen er seedet som nummer et i Spain Masters og lever indtil videre op til sin seedning. (Arkivfoto)

BARCELONA: Viktor Axelsen kom fredag aften et skridt tættere på titlen i badmintonturneringen Spain Masters, hvor han er førsteseedet.

Verdens nummer fem smadrede i kvartfinalen sin landsmand Jan Ø. Jørgensen 21-8, 21-5 og blev klar til mødet med malaysiske Daren Liew på bare 25 minutter.

Faktisk kunne endnu et danskermøde have fundet sted i semifinalen, men Rasmus Gemke tabte i tre sæt til Liew og missede duellen mod Axelsen.

26-årige Viktor Axelsen mødte den seks år ældre Jan Ø. Jørgensen for ottende gang i en international turnering.

Før fredagens kamp var stillingen i kampe 4-3 i Axelsens favør, og den føring blev eftertrykkeligt udbygget.

Syvendeseedede Jørgensen fulgte med indtil stillingen 5-5, men så stod der ellers Axelsen på resten af opgøret.

Første sæt blev afgjort, da Axelsen vandt seks point på stribe. I andet sæt opbyggede den førsteseedede dansker hurtigt et stort forspring og så sig aldrig tilbage, før han vandt kampen på sin anden matchbold.

Lørdag er der også dansk deltagelse i mixeddouble, hvor Mathias Bay-Smidt og Rikke Søby Hansen har spillet sig frem til semifinalen.

Bay-Smidt og Hansen slog det russiske par Vladimir Ivanov og Ekaterina Bolotova i en tæt kamp 21-23, 26-24, 21-12.

Anders Skaarup og Kim Astrup kvalificerede sig til semifinalen i herredouble ved at slå et par fra Taiwan. Den danske duo er seedet som nummer fire i turneringen.

Spain Masters er en super 300-turnering og rangerer på femtehøjeste niveau inden for badminton.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.