Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Axelsen er blevet ankelopereret og ude på ubestemt tid

Badmintonspilleren Viktor Axelsen er blevet opereret i sin højre ankel og skal nu holde en pause fra sporten.

Badmintonspilleren Viktor Axelsen er blevet opereret i sin højre ankel og skal nu holde en pause fra sporten.
Viktor Axelsen skal holde en pause fra badmintonbanen som følge af en operation. Her ses han i Brøndby Hallen i juni.

KØBENHAVN: Den ene badmintonturnering efter den anden bliver aflyst eller udsat på grund af coronapandemien, og nu er en af Danmarks store stjerner også ude i den kommende tid.

Viktor Axelsen blev onsdag opereret i sin højre ankel og skal holde en pause fra sporten på ubestemt tid.

Det fortæller Viktor Axelsen i et opslag på Instagram onsdag.

- Min højre ankel har plaget mig nu og da i noget tid efterhånden. Efter at have konsulteret flere eksperter og fysioterapeuter, besluttede jeg mig for at få foretaget en mindre operation i anklen.

- Alt gik godt, og der er ingen tvivl om, at det var det rette at gøre. Tak til det professionelle personale på Hvidovre Hospital, som hjalp mig, skriver Viktor Axelsen.

Han slutter af med at fortælle, at han snart regner med, at han er tilbage på badmintonbanen igen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.