Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Axelsen bruger tre sæt på at gå videre i Spain Masters

Badmintonspilleren Viktor Axelsen skulle bruge tre sæt på at gå videre fra første runde i Spain Masters.

Badmintonspilleren Viktor Axelsen skulle bruge tre sæt på at gå videre fra første runde i Spain Masters.
Viktor Axelsen er videre fra første runde i Spain Masters efter tre sæt mod en spiller fra Singapore.

MADRID: Viktor Axelsen er klar til anden runde i badmintonturneringen Spain Masters.

Den danske singlespiller vandt med besvær over Kean Yew Loh fra Singapore med cifrene 21-13, 14-21, 21-15.

Axelsen kom godt fra start og vandt planmæssigt første sæt, inden der kom alvorlige problemer med at spadsere sejren hjem.

For i andet sæt svarede Kean Yew Low igen og udlignede til 1-1 i sæt, inden Axelsen i tredje og afgørende sæt satte tingene på plads.

Også Rasmus Gemke gik videre fra første runde med en sejr på 21-8, 21-15 over ukraineren Artem Pochtarov.

Til gengæld er Hans-Kristian Vittinghus ude efter blot en kamp, da danskeren tabte 10-21, 21-16, 13-21 til Brice Leverdez fra Frankrig. Leverdez skal i næste runde møde Axelsen.

Hos kvinderne tabte Irina Amalie Andersen med 14-21, 7-21 til amerikaneren Iris Wang.

Mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje er ude af turneringen efter et nederlag i tre sæt til en indisk duo.

Også Mathias Bay Smidt og Rikke Søby er færdige efter en enkelt kamp og nederlag til et makkerpar fra Frankrig.

I damedouble gik Alexandra Bøje og Mette Poulsen videre, da modstanderne trak sig i første runde.

Spain Masters er en turnering, der rangerer som det femtebedste niveau i badmintonsporten.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.