Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Australske delstater er splittede om åbning af grænser

Australiens premierminister ser gerne, at delstater åbner for grænserne indbyrdes som led i en åbningsplan.

Australiens premierminister ser gerne, at delstater åbner for grænserne indbyrdes som led i en åbningsplan.
Fredag i sidste uge åbnede Australiens mest folkerige delstat, New South Wales, for, at man må gå på café. Nu vil delstaten se på at åbne grænserne til de øvrige delstater. Men det er ikke alle, der er enige i det. (Arkivfoto fra fredagens genåbning af caféer og restauranter).

SYDNEY: Delstaterne i Australien er splittede i spørgsmålet om, hvorvidt landet skal genåbne for rejser indenrigs.

Den australske premierminister, Scott Morrison, ønsker, at hovedparten af alle restriktioner fjernes inden juli som led i en tretrins-plan.

Men gennemførelsen af denne plan er i høj grad op til de enkelte delstaters ledere, der kommer fra forskellige politiske ståsteder og er uenige om indførelsen af lempelserne.

Delstaten New South Wales (NSW) ønsker at åbne grænserne for at sætte skub i økonomien. Omvendt ønsker delstaterne Western Australia og Queensland dem fortsat lukkede.

Australiens Centralbank har tidligere denne uge sagt, at landet står over for "en hidtil uset" økonomisk krise på grund af pandemien. Denne melding vil Australiens mest folkerige stat, NSW, gerne handle på.

- For at Australien virkelig skal komme videre i denne meget vanskelige økonomiske tid, har vi brug for at åbne vores grænser, siger NSW-premierminister Gladys Berejiklian til tv-stationen ABC.

Vicedirektør i den australske sundhedsstyrelse Paul Kelly udtalte onsdag, at der ikke var nogen sundhedsmæssig årsag til at holde grænser lukkede.

Alligevel tøver Western Australia med en genåbning og stiller sig undrende over for NSW's udmelding.

- Det er underligt, at New South Wales siger, at du ikke må tage offentlig transport i Sydney (største by i NSW, red.).

- Samtidig siger den, "hvorfor kan folk i New South Wales ikke flyve til Western Australia?", siger premierminister Mark McGowan i Western Australia.

Sundhedsdirektør i Queensland støtter lukkede grænser med begrundelsen, at "ét smittetilfælde kan forårsage et enormt tilbagefald i planen om at genåbne samfundet".

Australien har indtil videre haft succes med at holde coronavirusset nede ved tidligt at lukke landets grænser og indføre skrappe restriktioner.

Landet har registreret omkring 7000 smittetilfælde og 100 coronarelaterede dødsfald, hvilket er markant under de registrerede antal i USA, Storbritannien og Sydeuropa.

Der bor knap 25 millioner mennesker i Australien.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.