Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Australien fordømmer undersøgelse af kvinder i lufthavn i Qatar

Efter at en nyfødt baby blev fundet på et lufthavnstoilet, blev kvinder tvunget til upassende undersøgelse.

Efter at en nyfødt baby blev fundet på et lufthavnstoilet, blev kvinder tvunget til upassende undersøgelse.
Den australske regering er fortørnet over behandlingen af australske kvinder i Hamad-lufthavnen i Doha efter fundet af en nyfødt baby. (Arkivfoto)

DOHA: En hændelse i en lufthavn i Doha i Qatar, hvor adskillige kvinder blev undersøgt på upassende vis, er blevet overdraget til det føderale politi i Australien.

Det oplyser australske myndigheder.

Kvindelige passagerer fra et Qatar Airways-fly, heriblandt 13 australiere, blev tvunget til at gennemgå en gynækologisk undersøgelse i en ambulance på landingsbanen, efter at en nyfødt baby var blevet fundet i lufthavnsterminalen.

Den efterladte baby blev fundet på et toilet i Hamad International Airport, rapporterer tv-netværket Seven News.

Australiens udenrigsminister, Marise Payne, bekræfter mandag, at den australske regering har taget sagen op med den qatarske ambassadør.

Udenrigsministeren fortæller videre, at "den ekstraordinære hændelse", der fandt sted tidligere i oktober, også er blevet anmeldt til det føderale politi i Australien.

- Dette er en stærkt foruroligende og stødende hændelse. Det er ikke noget, jeg nogensinde har hørt om før i mit liv - i nogen som helst sammenhæng, siger Marise Payne.

Hun tilføjer, at den australske regering "har gjort sine synspunkter i sagen meget klare over for regeringen i Qatar".

Ifølge Australian Broadcasting Corporation har Hamad-lufthavnen udsendt en erklæring, hvori der står, at den nyfødte baby fortsat er uidentificeret og modtager behandling på hospitalet.

- Læger har udtrykt bekymring over morens helbred og velbefindende, efter at hun lige har født, og beder om, at hun giver sig til kende, står der i erklæringen.

Udenrigsminister Marise Payne mener, at der er grund til at være meget bekymret over, hvorvidt kvinderne har givet samtykke til undersøgelsen.

Hun tilføjer, at der er tale om "meget private og personlige forhold".

Ifølge Marise Payne forventer den australske regering at se en rapport fra de qatarske myndigheder inden udgangen af ugen.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.