Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Atletikfolket kæmper først om OL-pladser fra december

Først fra december skal der igen kæmpes om OL-pladser inden for atletik, da det giver mest retfærdige vilkår.

Først fra december skal der igen kæmpes om OL-pladser inden for atletik, da det giver mest retfærdige vilkår.
Sara Slott Petersen har allerede sin OL-billet i hus. (arkivfoto)

KØBENHAVN: For to uger siden blev det besluttet at udsætte OL i Tokyo fra 2020 til 2021, og for en uge siden stod det så klart, at begivenheden skal finde sted fra 23. juli næste sommer.

Da gik et nyt arbejde så i gang i de enkelte specialforbund med at finde ny opsætning til kvalifikationsstævner.

I atletikken kommer der til at gå næsten otte måneder, inden der igen kan jagtes OL-billetter.

Det Internationale Atletikforbund (World Athletics) har således tirsdag truffet en beslutning om at sætte OL-kvalifikationen på pause indtil 1. december. Det er sket i samråd med atleterne, lyder det i en pressemeddelelse fra forbundet.

Udøvere, der nåede at kvalificere sig, beholder deres OL-billetter, mens de resterende pladser er på spil fra december og frem til næste sommer. Også hvis der skulle komme gang i atletikkonkurrencer før december.

Det giver mulighed for bedre planlægning og retfærdige vilkår, påpeger Sebastian Coe, forbundets præsident.

- Det er den bedste måde at skabe retfærdighed på, da det ellers kan blive ulige, når der er tale om konkurrencer rundt omkring i verden set i lyset af rejse- og grænsebegrænsninger, siger Sebastian Coe.

To danske atletikudøvere har OL-pladsen i hus, nemlig forhindringsløberen Anna Emilie Møller og Sara Slott Petersen i 400 meter hækkeløb.

Omkring 57 procent af OL-billetterne er allerede fordelt som enten individuelle pladser eller kvotepladser til nationerne. Det svarer til cirka 6500 pladser. Dermed er der stadig 5000 åbne OL-pladser at dyste om i alt.

Tirsdag reviderede Den Internationale Olympiske Komité (IOC) kvalifikationsprincipperne, og den nye frist for at kvalificere sig er nu sat til 29. juni 2021. Specialforbundene kan dog selv sætte fristen tidligere.

OL afvikles fra 23. juli til 8. august 2021.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.