Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Arvingerne-stjerner genforenes i ny krimiserie

Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen har gaflet hovedrollerne i TV2's nye krimiserie "Hvide Sande".

Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen har gaflet hovedrollerne i TV2's nye krimiserie "Hvide Sande".
Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen spillede henholdsvis Frederik Grønnegaard og Signe "Sunshine" Larsen i DR-dramaet "Arvingerne". Nu indtager de TV2-serien "Hvide Sande".

KØBENHAVN: Næste år disker TV2 op med den spritnye krimiserie "Hvide Sande", og i de to hovedroller ses Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen.

I de øvrige roller ses blandt andre Bodil Jørgensen, Jesper Asholt, Camilla Bendix og Bjarne Henriksen.

"Hvide Sande" handler om den danske undercover-ekspert Helene og den dansk-tyske drabsefterforsker Thomas, der sættes sammen som ægtepar og sendes til Vestkysten for at opklare mordet på en ung, tysk surfer.

Mordgåden viser sig at stikke langt dybere, og samtidig bliver de to udfordret af at skulle lade, som om at de er gift, når ingen af dem har prøvet det i virkeligheden.

Det annoncerer TV2 i en pressemeddelelse.

Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen spillede også over for hinanden i DR-dramaet "Arvingerne" som de stridende halvsøskende Frederik Grønnegaard og Signe "Sunshine" Larsen.

Optagelserne til "Hvide Sande" er netop gået i gang i byen på den jyske vestkyst og fortsætter til hen på efteråret, oplyser TV2.

- "Hvide Sande" er en spændende krimiserie, som i høj grad også handler om relationer mellem mennesker. Med den rå og smukke danske vestkyst som setting, et rigtig stærkt cast og en krimihistorie, er det en serie, vi glæder os rigtig meget til at præsentere, siger seriens executive producer Pernille Bech Christensen i pressemeddelelsen.

"Hvide Sande" får premiere på TV2 og TV2 Play i 2021.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.