Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Antallet af indlagte i Danmark falder - ingen nye døde

Der er for fjerde dag på en uge ikke registreret nye dødsfald med coronavirus. Antallet af indlagte falder.

Der er for fjerde dag på en uge ikke registreret nye dødsfald med coronavirus. Antallet af indlagte falder.
I alt 568 har mistet livet med coronavirus i Danmark. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Ingen er registreret døde med coronavirus i Danmark det seneste døgn, viser den nyeste daglige opgørelse fra Statens Serum Institut. Antallet af indlagte falder med fire til 106.

Det er fjerde gang på en uge, at der ikke er registreret coronarelaterede dødsfald. I alt er der registreret 568 dødsfald blandt coronapatienter i Danmark.

Coronavirus er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet. Hvis dødsfaldet sker inden for 30 dage efter en positiv test, tæller det med i statistikken.

Når der ikke er registreret nye dødsfald, kan det skyldes, at indberetningssystemet midlertidigt var nede natten til torsdag.

Torsdag var 110 indlagte, mens 20 var på en intensivafdeling. Heraf var 11 i respirator.

Fredag er 106 indlagt, mens 18 er på intensiv. Ti af dem ligger i respirator.

Antallet af indlæggelser har generelt været nedadgående siden starten af april trods stigninger enkelte dage.

Der er store regionale forskelle på, hvor coronavirusset har ramt hårdest.

Torsdag var 75 indlagt i Region Hovedstaden, mens 13 var på intensiv og seks i respirator.

De tal er fredag faldet til 72, 11 og fem.

I Region Syddanmark og Nordjylland er antallet af indlagte også faldet. Det er uændret i Midtjylland.

Til gengæld er antallet af indlagte steget med tre i Region Sjælland til 16 i alt.

Yderligere 81 er blevet bekræftet smittede med coronavirus, og dermed har Danmark i alt 11.593 bekræftede smittetilfælde.

Af dem har 10.240 overstået infektionen.

Myndighederne arbejder ikke med raskmeldte. En overstået infektion vil sige, at man 14 dage efter en positiv test for coronavirus ikke er indlagt eller død.

Det er 19. dag i træk, at der bekræftes under 100 nye smittetilfælde

På baggrund af den positive udvikling er det danske samfund gradvist ved at åbne, og i sidste uge blev partilederne enige om at udvide anden fase af genåbningen.

Det betød, at kulturaktiviteter og zoologiske haver kunne genåbne før tid.

Fredag har statsminister Mette Frederiksen (S) meldt ud på et pressemøde, at tyske, norske og islandske turister kan rejse til Danmark fra 15. juni.

Det kræver, at de har bestilt mindst seks overnatninger uden for København.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.