Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Anklage: Svensk konflikt førte til dobbeltdrab i Herlev

Et skuddrab på to mænd i Herlev skal være sket som led i en svensk bandekonflikt. Retssagen begynder mandag.

Et skuddrab på to mænd i Herlev skal være sket som led i en svensk bandekonflikt. Retssagen begynder mandag.
Retten i Glostrup tager mandag hul på nævningesag mod fem svenske mænd, der er tiltalt for at have skudt og dræbt to andre svenskere. Drabet foregik i Herlev. (Arkivfoto)

GLOSTRUP: Det er fem svenske mænd, som sidder anklaget mandag, når Retten i Glostrup tager hul på sagen om et dobbeltdrab i Herlev.

De fem unge mænd er tiltalt for at have dræbt to andre svenskere 25. juni sidste år sidst på eftermiddagen. Ofrene på 21 og 23 år blev dræbt af en serie af skud, som blev affyret mod en bil i Sennepshaven i Herlev.

Dobbeltdrabet skete ifølge tiltalen som en del af en verserende konflikt mellem to svenske bander.

De tiltalte, der er 18, 19, 20, 22 og 25 år, risikerer derfor at få en ekstra hård straf, såfremt de bliver dømt for drabene. For det er en særlig skærpende omstændighed, hvis drabet blev begået i en bandekonflikt.

Som udgangspunkt straffes drab med fængsel i 12 år, men det kan straffes med op til fængsel på livstid.

Både de tiltalte og dræbte er alle svenske statsborgere, og det er tidligere beskrevet, at de har somalisk baggrund. Ingen af dem har tilknytning til Herlev, har anklagemyndigheden tidligere oplyst

I dagene efter drabet skrev svenske medier, at de dræbte var sat i forbindelse med banden Shottaz i Stockholm-forstaden Rinkeby. Den ene skulle have haft en ledende rolle.

Banden har ligget i strid med en anden gruppe kaldet Dödspatrullen.

Foruden drab er mændene tiltalt for drabsforsøg. Det hænger sammen med, at en tredje person sad i bilen sammen med drabsofrene, men nåede at løbe væk uden at blive ramt.

De tiltalte kørte ifølge anklagemyndigheden i en stjålet bil til Sennepshaven, hvor drabene fandt sted. Efterfølgende blev bilen fundet brændt af på en parkeringsplads i Nærum. Derfor er de også tiltalt for biltyveri og bilbrand.

I bilen fandt politiet en automatriffel og en pistol.

De fem tiltalte har alle nægtet sig skyldige.

Sagen ventes at vare otte dage, og den vil køre som en nævningesag. Den sidste dag er 31. august.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.