Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Alger og masser af små dyr farver Vesterhavet rødt og blåt

En forsvarsmekanisme hos et lille dyr kan lige nu være med til at farve dele af Vesterhavet blåt om natten.

En forsvarsmekanisme hos et lille dyr kan lige nu være med til at farve dele af Vesterhavet blåt om natten.
I øjeblikket kan alger og store forekomster af et lille dyr farve dele af Vesterhavet rødt og blåt. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

JYLLAND: Lige nu er dele af Vesterhavet farvet rødt, mens det om natten kan lyse blåt.

De usædvanlige farveskift menes at skyldes alger og store forekomster af et lille dyr. Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det lille dyr med det latinske navn noctiluca scintillans er formentlig kommet til Vesterhavet for at nyde godt af såkaldte kiselalger. På latin kendes algerne som guinardia flaccida.

- Noctiluca scintillans lever af alger, og masseforekomster kan være opstået, fordi noctiluca har nydt godt af kiselalgen, siger biolog Helene Munk Sørensen i pressemeddelelsen.

Ifølge Miljøstyrelsen er det de massive forekomster af det lille dyr, der i øjeblikket farver vandet ved Vesterhavet rødt.

Den blålige farve, som vandet kan få om natten, skyldes også det lille dyr. Når dyret bliver stresset, udsender det nemlig i korte glimt blåt lys.

Det sker typisk, hvis der for eksempel bliver kastet sten i vandet, eller man svømmer eller sejler gennem vandet.

Naturfænomenet med de blå lys kaldes morild.

- Masseforekomsterne langs Vestkysten kan være en oplagt mulighed for at opleve morild, der kan give flotte lysoplevelser, når det er mørkt.

- Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor noctiluca scintillans udsender blålige lysglimt, men der er teorier om, at det er en form for forsvarsmekanisme, siger Helene Munk Sørensen.

Både dyret og algerne findes normalt i Nordsøen i sommerperioden, og de senere år er der flere gange observeret masseforekomster af dyret i danske farvande.

Hverken dyret eller algerne producerer giftstoffer, og derfor bliver borgere ikke frarådet at bade i vandet.

Miljøstyrelsen anbefaler dog, at man kun bader, hvis man kan se bunden, når man står i vand til knæene.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.