Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

AGF-træner roser ung midtstopper trods afgørende fejl

David Nielsen har kun roser til 20-årige Sebastian Hausner, selv om midtstopperen gav et mål væk mod AaB.

David Nielsen har kun roser til 20-årige Sebastian Hausner, selv om midtstopperen gav et mål væk mod AaB.
AaB's Frederik Børsting dribler forbi AGF's målmand William Eskelinen og scorer til 1-0 i kampen mellem AaB mod AGF.

AALBORG: En tilbagelægning fra Sebastian Hausner blev afgørende, da AaB torsdag vandt med 1-0 over bronzekandidaterne fra AGF.

Frederik Børsting fangede nemlig den 20-årige midtstoppers tilbagerettede aflevering og scorede det eneste mål i superligaopgøret.

Cheftræner David Nielsen vil dog ikke bruge tid på at tænke over episoden, der kostede point i Aalborg.

- Hverken han eller jeg har tid til at bruge energi på det. Han er kommet ind på vores hold og har fyldt skoene ud for Niklas Backman. Det er ufatteligt, at han er kommet ind med det niveau. Alle spillere kan lave en fejl.

- Vi er et sted, hvor vi har unge spillere inde på banen og er midt i en medaljekamp. Stressniveauet er gigantisk, og det er den bedste udvikling, siger David Nielsen.

Den unge forsvarsspiller med 20 superligakampe i bagagen erkender efter kampen, at han var skyld i nederlaget til AaB.

- Det er mig, der giver dem startskuddet.

- AaB havde ikke de helt store chancer ud over det mål, som jeg gav dem. Så jeg føler, at det var en ret lige kamp, siger Sebastian Hausner.

AGF-anfører Niklas Backman har siddet ude siden 14. juni, hvor aarhusianerne spillede 0-0 på Brøndby Stadion.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.