Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

AGF-talent åbner op om sin karriere med diagnoser

Magnus Kaastrup har både ADD, OCD og angst, men han føler ikke, det har hæmmet hans karriere. Tværtimod.

Magnus Kaastrup har både ADD, OCD og angst, men han føler ikke, det har hæmmet hans karriere. Tværtimod.
Magnus Kaastrup har flere diagnoser, som er adfærdsforstyrrende, men han har lært sig at bruge dem til sin fordel. (Arkivfoto)

AARHUS: Det 19-årige AGF-talent Magnus Kaastrup, som i denne sæson har udlejet til Borussia Dortmunds andethold, står i et interview med bold.dk frem og fortæller om de diagnoser, som præger hans liv.

For selv om han har kæmpet sig frem til en professionel fodboldkarriere, har han skullet lære at håndtere ting, som flertallet af holdkammerater og modstandere ikke skal.

Kaastrup har således fået stillet diagnoserne ADD, OCD og angst, som alle handler om en forstyrrende adfærd for en person.

Førstnævnte handler om besvær med at opretholde opmærksomheden i forskellige forbindelser, OCD er tvangstanker i større eller mindre grad, mens angst forklarer sig selv.

Det kan virke som udfordringer, der kan være hæmmende for en karriere som elitesportsudøver, men det er det ikke, siger Magnus Kaastrup.

- Nogle ser det måske som en svaghed, men for en som mig, der har diagnoserne, er det en fordel, siger han til bold.dk.

- De har betydet, at jeg har kunnet sætte alt til side for fodbolden, og det har gjort mig meget professionel uden for banen.

- De er slet ikke et problem for mig, for de skærper mig og min tilgang til fodbolden. De bidrager til, at jeg er virkelig passioneret, så jeg har kunnet tage nogle skridt for at bringe karrieren på rette vej.

Hans diagnoser gør ham mere emotionel end mange andre, og det viser sig også på banen. Han bliver let frustreret over sig selv, hvis han ikke leverer, og nogen har indimellem tolket det som arrogance eller primadonnaattitude, fortæller han.

- Jeg er på grund af mine diagnoser et følsomt og sensitivt menneske, og det gør sig gældende både på fodboldbanen, men så sandelig også i livet. Det arbejder jeg stadig med ikke at blive for fanget i, siger Magnus Kaastrup.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.