Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Aflyst lempelse af forsamlingsforbud rammer idrætsdanmark

Det har stor betydning for stævner, om man kan være 200 eller 100 mennesker, siger Danmarks Idrætsforbund.

Det har stor betydning for stævner, om man kan være 200 eller 100 mennesker, siger Danmarks Idrætsforbund.
Flere stævner og andre sportsbegivenheder kan blive ramt af, at der ikke lempes på forsamlingsforbuddet. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Danmarks Idrætsforbund, den samlende organisation for elite- og breddeidræt i Danmark, ærgrer sig over, at forsamlingsforbuddet ikke lempes fra lørdag som planlagt.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse, hvor det hedder, at lempelsen ville have haft "stor betydning" for idrætsarrangementer.

Det kan være forskellen på, om et stævne eller et mesterskab kan gennemføres.

Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund, siger, at man selvfølgelig har respekt for situationen.

Men han mener godt, man kan gennemføre idrætsarrangementer med op til 200 deltagere på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Derfor ærgrer han sig.

- Det rammer de arrangører, der havde regnet med at skulle gennemføre alle de her arrangementer med op til 200 deltagere, og dem er der en del af.

- Vi kan jo også godt regne ud, at hvis man i første omgang ikke vil hæve det her loft, bliver det nok også svært at få løftet restriktionerne på det øvre loft på 500 deltagere (dette loft er indtil videre fastsat indtil 31. august, red.), siger Morten Mølholm Hansen.

Han spår, at flere begivenheder bliver aflyst nu og ser gerne, at der kommer en form for dispensation.

Det er den seneste tids stigende antal smittetilfælde med coronavirus i Danmark, der får regeringen til at bremse den plan, som ellers for to måneder siden var lagt for forsamlingsforbuddet.

Dengang blev Folketingets partier enige om, at forsamlingsforbuddet blev fastsat til 100 personer per 8. juli. Og altså 200 personer 8. august for visse arrangementer.

Lempelsen ville have medført, at man til arrangementer, hvor deltagerne primært er stående, kunne have været op til 200 mennesker samlet, hvis disse arrangementer var afholdt af arrangører under de såkaldte sektorpartnerskaber.

Det vil sige partnerskaber, hvor aktører i forskellige brancher eller inden for kultur og sport nærmere har aftalt retningslinjer for, hvordan man kan mødes i store forsamlinger, uden at det giver høj smitterisiko.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.