Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

80 procent af virusramte er symptomfri i kinesisk undersøgelse

Testresultater indikerer, at virusset er overalt og sår tvivl om effekt af nedlukning ifølge professor.

Testresultater indikerer, at virusset er overalt og sår tvivl om effekt af nedlukning ifølge professor.
Kina er begyndt at offentliggøre tal for, hvor stor andelen er af coronapatienter, der ikke viser symptomer. Foreløbig opgørelser er "meget, meget vigtig" viden ifølge forsker. (arkivfoto).

BEIJING: En ny undersøgelse af coronapatienter i Kina kan ifølge forskere være et gennembrud i den måde, den globale coronapandemi bliver bekæmpet og sår tvivl om effekten af omfattende nedlukninger.

Undersøgelsen viser således, at langt de færreste, der bliver testet positiv for virusset, har symptomer.

Det fremgår af en artikel i det medicinske tidsskrift BMJ - British Medical Journal.

1. april begyndte kinesiske myndigheder at offentliggøre tal for, hvor mange coronapatienter der viser symptomer.

I de første 24 timer af undersøgelsen blev 166 personer testet positiv for virusset. Heraf havde kun 36 symptomer - altså lidt over 20 procent. Langt de fleste af de personer, der havde symptomer, var tilrejsende.

Kina har indført grundig test af alle personer, der ankommer til landet, af frygt for at spredningen eksploderer igen.

Tom Jefferson, der er epidemiolog og forsker ved Oxford University, kalder resultaterne "meget, meget vigtige". Det er dog for tidligt at konkludere noget, understreger han.

- Testgrundlaget er lille, og der vil komme mere data, siger han.

- Men lad os sige, at tallene er repræsentative - selv med en fejlmargin på ti procent - så tyder det på, at virusset er overalt.

Tom Jefferson mener, at undersøgelsen kan være et gennembrud. Ikke mindst for de myndigheder, der over hele verden forsøger at bremse spredningen af virusset.

- Hvis - og jeg understreger hvis - resultaterne er repræsentative, så bliver vi nødt til at spørge, hvorfor alverden vi indfører nedlukning, siger Tom Jefferson til BMJ.

Opgørelsen står ifølge BMJ i kontrast til en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Her blev det i februar konkluderet, at "andelen af symptomfri smittetilfælde var uklar, men er tilsyneladende et sjældent fænomen, der ikke lader til at være en stor faktor i smittespredningen".

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.