Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

66 er døde i Sverige: Det bliver hårdt for sundhedsvæsenet

Antallet af coronadødsfald lyder på 66 i Sverige, hvor tilgangen til udbruddet er anderledes ind i Danmark.

Antallet af coronadødsfald lyder på 66 i Sverige, hvor tilgangen til udbruddet er anderledes ind i Danmark.
De svenske myndigheder har torsdag eftermiddag holdt fælles pressemøde om situationen i Sverige.

STOCKHOLM: 66 coronasmittede personer er indtil videre bekræftet døde i Sverige i forbindelse med det omfattende virusudbrud.

Det oplyser de svenske myndigheder på et fælles pressemøde torsdag eftermiddag. Det er en stigning fra 62 dødsfald onsdag.

Antallet af bekræftede smittetilfælde er steget fra 2526 til 2806.

- Vi har en rolig udvikling sammenlignet med andre lande. Men det kræver, at vi ikke stopper med at arbejde hjemmefra eller stopper med at blive hjemme, når vi er syge, siger statsepidemiolog Anders Tegnell.

Anders Tegnell er tilknyttet Folkhälsomyndigheten, der er den svenske pendant til Sundhedsstyrelsen i Danmark.

Han står for den svenske linje i kampen mod coronavirusset.

Indtil videre har den markeret sig ved at være noget mindre restriktiv end i mange andre lande - blandt andet Danmark.

I Sverige er skoler eksempelvis stadig åbne, mens det kun er forsamlinger på mere end 500 personer, der er forbudt. I Danmark er det ikke tilladt at samles mere end ti personer i offentligheden.

Mange af de svenske smittetilfælde har ramt nær hovedstaden Stockholm.

Og Anders Tegnell siger, at man må forvente stort pres på sundhedsvæsenet.

- Der kommer flere og flere ind på intensivafdelingen. Det gælder særligt i Stockholm, hvor antallet er øget meget de seneste dage.

- Det kommer til at blive rigtig hårdt - ikke mindst for sundhedsvæsenet - at håndtere det her, siger Anders Tegnell ifølge svenske Aftonbladet.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.