Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

61-årig taxachauffør er første offer for corona i Taiwan

I alt 60 sundhedsarbejdere, som havde været i kontakt med patient, er blevet testet negative for virus.

I alt 60 sundhedsarbejdere, som havde været i kontakt med patient, er blevet testet negative for virus.
En kvinde med ansigtsmaske i Taiwan i et tempel i Taipei, hvor en 61-årig mand døde lørdag efter at være blevet smittet med coronavirus. I Taiwan er der i alt konstateret 20 tilfælde af coronavirus. (Arkivfoto)

TAIPEI: En mand er død i Taiwan, efter at han blev smittet med coronavirus. Det er det første dødsfald i Taiwan som følge af virusset.

Manden, som var 61 år, blev indlagt den 3. februar med lungebetændelse. Han døde sent lørdag.

Taiwans sundhedsminister, Chen Shih-chung, siger søndag, at i alt 60 sundhedsarbejdere, som har været i kontakt med patienten, er blevet testet negative for virusset.

Den omkomne arbejdede som taxachauffør og havde transporteret personer, som havde været på rejse i Kina og Hongkong. En person i mandens familie er også smittet med virusset.

I Taiwan er i alt 20 personer konstateret smittet med coronavirus.

Myndighederne arbejder nu på at kortlægge alle de kontakter, som den døde har haft, så de kan finde den person, som smittede ham.

Alle patienter, som har symptomer, der kan stamme fra coronavirus, og som har været i udlandet, vil blive testet fra mandag.

I Kina har sygdommen fra virusset kostet 1665 mennesker livet. De seneste tal viser, at antallet af smittede i Kina er på omkring 68.500.

Taiwan har forbudt indrejse for kinesere og for personer, som har været i Kina. De fleste fly er suspenderet, og mange skoler har fået forlænget deres ferier til sidst på måneden efter det kinesiske nytår.

Antallet af nye tilfælde i Kina faldt søndag for tredje dag i træk. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) siger, at det er "umuligt" at sige, hvordan udbruddet vil udvikle sig.

Virusset har også krævet menneskeliv i Frankrig, Hongkong, Japan og i Filippinerne.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.