Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

589 er smittet med covid-19 det seneste døgn

Siden fredag er 589 testet coronapositive. Det er rekord - men hænger også sammen med, at flere testes.

Siden fredag er 589 testet coronapositive. Det er rekord - men hænger også sammen med, at flere testes.
Arkivfoto: Kirsten Østergaard

DANMARK: Der er i det seneste døgn registreret 589 nye tilfælde af coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI), der fremgår af politi.dk.

Det er det højeste antal nye smitteregistreringer, der er målt, siden pandemien kom til landet.

Med til historien om det høje smittetal hører dog, at der bliver testet markant flere mennesker nu, end der gjorde i foråret. Derfor bliver der givetvis også konstateret flere smittede end dengang.

Fire flere er indlagt. Dermed er det samlede antal indlagte nu 62. Fire af de indlagte ligger på intensivafdeling, og én af dem ligger forbundet til respirator.

Antallet af indlagte er det højeste siden midten af juni.

I det seneste døgn er der blevet testet 26.423 personer, og i alt er der taget 54.371 covid-19-prøver. Forskellen i de to tal skyldes, at nogle personer bliver testet flere gange.

217 personer har overstået deres covid-19-infektion. Der er nu i alt 17.316 personer, der har haft covid-19 og er blevet raske igen.

Antallet af nye registrerede smittede er det højeste på et enkelt døgn nogensinde i Danmark. Det er 135 flere end mellem torsdag og fredag - et døgn, der også satte rekord for flest nye smittede.

Der er i alt 2,1 millioner mennesker i Danmark, der er blevet testet. Der er samlet set registreret 21.847 tilfælde af covid-19.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.