Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

500 indsatte i kinesiske fængsler smittet med nyt virus

Kina har nyt fokus på virus i fængsler og på hospitaler, hvor mange mennesker er stuvet tæt sammen.

Kina har nyt fokus på virus i fængsler og på hospitaler, hvor mange mennesker er stuvet tæt sammen.
Fange ser ud af vindue i kinesiske kvindefængsel i Hangzhou i den østlige Zhejiang provins. Coronavirus er blevet udbredt til over 500 indsatte i kinesiske fængsler, hvor der er særlig stor smitterisiko, oplyser embedsmænd i Beijing fredag. (Arkivfoto)

BEIJING: Coronavirus er blevet udbredt til over 500 indsatte i kinesiske fængsler, hvor der er særlig stor smitterisiko.

Det oplyser embedsmænd i Beijing fredag.

Den hårdt ramte centrale provins Hubei, hvor virusset er mest udbredt, meldte fredag om 271 tilfælde i dets fængsler. Heraf var 220 ikke tidligere kendt af myndighederne i provinsen.

En lokal kommunistisk avis i Hubei melder om 230 tilfælde alene i et kvindefængsel i byen Wuh, hvor lederen er afsat, fordi der ikke blev gjort nok for at forebygge udbruddet.

Der blev meldt om yderligere 41 tilfælde i et fængsel i Shayang-området.

Syv vagter og 200 indsatte er også testet positive for virusset i Rencheng fængsel i Shandong provinsen.

Det oplyser provinsens sundhedskommission.

Xie Wenjun, som var leder af justitsministeriet i Shandong, er blevet afskediget sammen med syv andre embedsmænd fra fængselsvæsnet og justitsministeriet, fordi de ikke havde været bedre til at forebygge krisen.

Udbruddet af nye virustilfælde på kinesiske hospitaler vækker også bekymring.

Det nye fokus på fængsler og hospitaler og andre steder, hvor mange mennesker er stuvet tæt sammen, kommer efter, at de kinesiske myndigheder har placeret mange millioner mennesker i karantæne i Hubei og indført en lang række restriktioner andre steder langt fra epicentret.

Mange lande afviser at tage imod rejsende fra Kina, og luftfartsselskaberne har indstillet flyvninger til og fra landet.

Virusset har kostet over 2200 mennesker livet. verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarer om, at verdens lande vil få store problemer, hvis de ikke "slår hårdt til nu" for at få stoppet spredningen af coronavirusset.

I Kina er over 75.000 smittet, mens over 1100 er smittet i andre lande. 11 mennesker er døde uden for Kina.

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.