Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

50-årig er hidtil yngste coronadødsfald i Danmark

Den yngste, der er død, mens vedkommende var smittet med coronavirus, blev 50 år. Den ældste blev 94 år.

Den yngste, der er død, mens vedkommende var smittet med coronavirus, blev 50 år. Den ældste blev 94 år.
Indtil videre har 526 personer været indlagt med coronavirus. Lidt over halvdelen af dem havde kendte kroniske sygdomme som diabetes, kræft, hjerte-kar-sygdomme eller lungesygdomme. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Den yngste, der er død med coronavirus i Danmark, blev 50 år, mens den ældste blev 94 år.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en rapport, der er offentliggjort onsdag.

Blandt de 34 coronadødsfald, der indtil videre konstateret i Danmark, er 24 mænd og ti kvinder, fremgår det desuden af rapporten.

Medianalderen på de døde er 80 år. Medianen finder man ved at sætte de dødes alder op på en lang række efter værdi - og det midterste tal er så medianen.

Ifølge Statens Serum Institut er dødeligheden højest for personer over 80 år.

Indtil videre har 526 personer i Danmark været indlagt, mens de har været smittet med coronavirus.

Lidt over halvdelen af dem havde kendte kroniske sygdomme som diabetes, kræft, hjerte-kar-sygdomme eller lungesygdomme.

Sandsynligheden for at blive indlagt, hvis man er smittet, stiger markant med alderen.

Således har tre ud af fire smittede over 70 år været så syge, at de skulle indlægges, mens det for personer under 70 år er mindre end hver femte. Kun enkelte børn har været indlagt med coronavirus.

Statens Serum Institut oplyser, at fordelingen på køn og alder er på linje med, hvad man har set i andre lande, der har været ramt af virusset.

- Det ser ud til at alders- og kønsfordelingen blandt de indlagte Covid-19-patienter svarer til, hvad der er set i andre lande, siger overlæge og afdelingschef Tyra Grove Krause fra SSI.

- Særligt ældre og personer med kroniske sygdomme er i risiko for et alvorligt forløb, siger hun i en pressemeddelelse.

Selv om der har været 34 dødsfald, er det ikke ensbetydende med, at coronavirus har været dødsårsagen.

I flere tilfælde har de personer, der er døde, haft andre alvorlige sygdomme ud over virusset.

For at indgå i statistikken skal man være død, senest 60 dage efter at man blev smittet med virusset.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.