Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

40 amerikanere på krydstogtskib er smittet med coronavirus

Folk med symptomer får ikke lov at komme med på de fly, der skal flyve krydstogtturister hjem til USA.

Folk med symptomer får ikke lov at komme med på de fly, der skal flyve krydstogtturister hjem til USA.
Busser er natten til mandag lokal tid i gang med at evakuere passagerer fra krydstogtskibet "Diamond Princess". Det menes at være de amerikanske passagerer, der nu skal gøre klar til evakuering. Det gælder dog ikke de af dem, der viser symptomer på coronasmitte - de får ikke lov at komme med på evakueringsflyet, men skal i stedet indlægges i Japan.

WASHINGTON: 40 amerikanere, der har opholdt sig på krydstogtskibet "Diamond Princess", er testet positive for coronavirus.

Det oplyser Anthony Fauci, der er direktør for USA's nationale institut for allergi og smitsomme sygdomme, til tv-stationen CBS søndag.

Han tilføjer, at de smittede ikke vil være blandt de hundredvis af amerikanere, der evakueres fra skibet og flyves hjem til USA.

- 40 af dem er smittet. De skal ingen steder. De kommer til at være på hospitaler i Japan, siger Anthony Fauci.

- Folk med symptomer vil ikke komme med evakueringsflyet, forklarer han.

De øvrige bliver evakueret "omgående", tilføjer han.

USA's forsvarsministerium har oplyst, at det er ved at gøre to fly klar til at flyve de amerikanere, der er om bord på "Diamond Princess", hjem fra Japan.

Tidligere søndag meddelte Japans sundhedsminister, Katsunobu Kato, at foreløbig 355 personer på "Diamond Princess" er smittet af det nye coronavirus.

Det er umiddelbart ikke klart, om det tal omfatter de 40 amerikanere.

Krydstogtskibet har været i karantæne, siden det ankom til Yokohama i Japan den 3. februar med cirka 3700 passagerer og besætningsmedlemmer.

Årsagen til karantænen var, at en mandlig passager, som gik i land i Hongkong, blev testet positiv for det smitsomme coronavirus fra Kina.

Smittespredningen på krydstogtskibet er den mest omfattende uden for Kina.

Skibet ventes at blive holdt i karantæne til tidligst den 19. februar.

Det nye virus, som har spredt sig fra den kinesiske millionby Wuhan til resten af Kina og næsten 30 andre lande, har krævet 1665 menneskeliv i Kina.

Alene lørdag døde 142 smittede personer i Kina.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.