Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

33 nordjyske minkfarme ramt af corona siden juni

Der er indtil videre registreret smitte på 33 danske minkfarme. Kun Nordjylland er ramt.

Der er indtil videre registreret smitte på 33 danske minkfarme. Kun Nordjylland er ramt.
Der findes over 1000 minkfarme i Danmark. (Arkivfoto).

KØBENHAVN: 17. juni fandt myndighederne første gang smittede mink i Danmark, da en besætning i Vendsyssel i Nordjylland blev undersøgt for coronavirus. Myndighederne valgte at slå dyrene ned ud fra et forsigtighedsprincip.

Siden er smitten blandt nordjyske mink kun accelereret.

Coronavirus er således fundet på i alt 33 danske minkfarme, viser en opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

25 ud af Hjørring Kommunes 65 minkfarme har eller er ramt af coronavirus, mens nabokommunen Frederikshavn har registreret smitte på 8 ud af kommunens 51 farme.

NORDJYSKE har tidligere talt med minkavler Peter Sørensen, som havde fået konstateret coronasmitte i besætningen, og både han og konen har været smittet.

- Vi har ikke været så syge fysisk, men det rammer hårdt psykisk. Det er en dybt frustrerende situation, sagde Peter Sørensen dengang til NORDJYSKE.

Du kan læse hele interviewet med ham her

Siden første smitteudbrud har myndighederne ændret retningslinjerne for minkfarmerne.

Ejerne skal nu lave en detaljeret plan for smittebeskyttelse, og medarbejderne skal bære mundbind, handsker og skifte tøj, når de har været hos minkene.

Det store smitteudbrud siden juni har også fået Fødevarestyrelsen til at øge smitteovervågningen på de danske minkfarme.

Eksempelvis skal minkavlere med farme i kommunerne Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt indsende prøver to gange om ugen.

Minkavler i Hirtshals Lasse Frejlev Jensen blev for tre uger siden smittet ligesom sin minkbesætning. Han siger til Politiken, at han ikke kan gennemskue, hvorfor smitten breder sig så voldsomt blandt minkfarme i Nordjylland.

- Mine kollegaer og jeg tager det alvorligt, vi er meget påpasselige og har ikke noget med hinanden at gøre, kun telefonisk - sådan har det været længe, siger han til avisen.

Fund af smitte i mink i både Danmark og Holland viser, at mink formentlig kan smittes med covid-19 ved tæt kontakt til smittede mennesker.

Omvendt har der været tvivl om, hvorvidt mink kan smitte mennesker.

Men en forskningsgruppe fra henholdsvis Aalborg Universitet og Statens Serum Institut kom i august frem til, at en mink i mindst ét tilfælde har smittet et menneske i Nordjylland siden udbruddet.

- Vi må indtil videre antage, at mink kan smitte mennesker ved tæt kontakt, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Der findes i alt 1136 minkfarme i landet, men det er altså kun gårde nord for Limfjorden, der indtil videre er ramt.

Holland var det første land i Europa, der oplevede et større udbrud af smitte på minkfarme. Over 40 farme har været ramt i landet, siden coronaudbruddet.

Holland havde i forvejen besluttet, at minkavlen permanent skulle stoppes i 2024. Men coronakrisen har fået landet til at beslutte, at alle minkfarme skal lukke senest 1. marts 2021.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.