Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

30 procent af smittede i Danmark arbejder i sundhedssektoren

Læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter står for en stor andel af de virussmittede i Danmark.

Læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter står for en stor andel af de virussmittede i Danmark.
Det høje antal smittede i sundhedssektoren skal ses i lyset af, at medarbejdere i denne sektor bliver testet mest og oftest. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: 30 procent af alle coronasmittede i Danmark arbejder i social- og sundhedssektoren.

Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut ifølge Berlingske.

Helt præcist er 3391 af de lidt over 11.000 smittede ansat i sektoren som blandt andet sygeplejersker, læger og social- og sundhedsassistenter.

De 11.000 dækker over alle, der på et tidspunkt har været smittet, eller er smittet.

Niels Høiby, der er overlæge og professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet og medlem af Region Hovedstaden for Liberal Alliance, kalder tallet utroligt.

- De tal fortæller mig generelt, at det er risikabelt at arbejde i sundhedssektoren, og at myndighederne justerede teststrategien for sent. I starten var instrukserne og værnemidlerne ikke tilstrækkelige, siger han til Berlingske.

Det høje antal smittede i sundhedssektoren skal også ses i lyset af, at medarbejdere i denne sektor bliver testet mest og oftest.

Jens Lundgren, der er professor på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, siger til Berlingske, at teststrategien er skyld i det høje tal.

Han peger på, at patienter ikke blev testet i begyndelsen, hvis ikke de udviste symptomer på Covid-19. Derfor brugte sundhedsmedarbejdere ikke altid værnemidler, og så risikerede de at blive smittet, siger han.

Helene Bilsted Probst, der er Centerchef i Sundhedsstyrelsen, vil ikke svare Berlingske, hvorfor der ikke tidligere var krav om at teste patienter og personale uden symptomer.

Hun henviser til, at styrelsen i januar udsendte retningslinjer om, hvordan Covid-19 skulle håndteres i sundhedssektoren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker ikke at stille op til interview, men henviser til Sundhedsstyrelsen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.