Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

25.000 danskere har bestilt coronatest uden lægehenvisning

I lidt over en uge har voksne danskere kunnet bestille en test for coronavirus uden en henvisning fra lægen.

I lidt over en uge har voksne danskere kunnet bestille en test for coronavirus uden en henvisning fra lægen.
I lidt over en uge har danskere kunnet bestille en podning for coronavirus uden en henvisning fra lægen. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Cirka 25.000 - helt præcist 24.767 - har benyttet sig af myndighedernes nye tilbud om at bestille en test for coronavirus uden henvisning fra egen læge.

Det fremgår af et notat fra Sundheds- og Ældreministeriet.

En test kan bestilles på hjemmesiden coronaprover.dk.

Myndighederne har ellers kapacitet til at teste 50.000 om ugen i de hvide telte, de selvbestilte test foregår i. Hjemmesiden har været åben i lidt over en uge.

Sidste mandag fik unge mellem 18-25 år tilladelse til at bestille en test. Dagen efter blev grænsen hævet til personer mellem 18-27 år, og i løbet af sidste uge blev grænsen løbende hævet.

Søndag blev der åbnet for, at alle voksne danskere kan blive bestille tid til en test.

Selv om man kan bestille en test på hjemmesiden med sit NemID, skal man stadig opsøge læge, såfremt man har symptomer.

Tilbuddet henvender sig altså til folk, der gerne vil have vished om, hvorvidt de er smittet med coronavirus.

Desuden kan man ikke regne helt med et negativt resultat. I nogle tilfælde vil virus endnu ikke kunne konstateres med testen.

Testen bliver foretaget i de hvide telte, som Testcenter Danmark har sat op i 16 byer over hele landet.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) sagde ved præsentationen af det nye tilbud, at de frivillige test var en del af en strategi om at finde de skjulte smittelommer i befolkningen.

Men man skal ikke regne med, at de selvbestilte test giver megen nyttig information til myndighederne.

Sådan lød det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, i forbindelse med præsentationen af det nye tiltag.

- Det kan godt være, at det opfylder et ønske hos den enkelte. Og det er fint. Men det er ikke noget, som vi, der overvåger smitten i samfundet, kan bruge til noget, sagde han.

Ved præsentationen tilføjede Magnus Heunicke, at hver person får lov til at bestille én test i løbet af de næste 180 dage fra lanceringsdatoen mandag den 18 maj.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.