Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

1800 danskere er strandet i udlandet og vil hjem til Danmark

Indien, Kenya og Dubai i De Forenede Arabiske Emirater er seneste lande, hvor det er svært at rejse hjem fra.

Indien, Kenya og Dubai i De Forenede Arabiske Emirater er seneste lande, hvor det er svært at rejse hjem fra.
Omkring 300 danskere er strandet i Peru på grund af den globale coronakrise. På billedet ses 15 danskere, der er strandet i hovedstaden, Lima.

KØBENHAVN: Omkring 1800 danskere er strandet i udlandet og vil hjem til Danmark.

Det fortæller direktør Erik Brøgger Rasmussen fra Udenrigsministeriets Borgerservice på et pressemøde onsdag eftermiddag. Det er en stigning fra 1300 personer tirsdag.

Blandt andet er omkring 300 danskere strandet i Peru, hvor der arbejdes på at finde en løsning til at få dem hjem.

I Filippinerne er der fundet en løsning, da der bliver sendt et fly afsted, som skal fragte de mere end 200 strandede danskere hjem.

- Flyet til Filippinerne regner vi med at komme i weekenden. Vi arbejder fortsat på at få et til Peru, men det er hundesvært at komme ind til Peru, siger Erik Brøgger Rasmussen på pressemødet.

I Peru er udfordringen, at landet kun tillader, at der afgår et fly fra landet om dagen, og omkring 10.000 europæere er strandet.

Erik Brøgger Rasmussen understreger, at det bliver ved at stramme til med grænselukninger verden over.

Han nævner Indien, Kenya og Dubai i De Forenede Arabiske Emirater som de seneste steder, der har lukket mere eller mindre ned for flyrejser.

Til gengæld er det et lille lyspunkt, at det muligt at finde flyafgange i et land som Spanien, der ellers er lukket mere eller mindre ned.

At det er snerper til med at komme hjem, kan også ses på aktiviteten i Københavns Lufthavn.

På en normal normal dag for et år siden ankom 450 fly om dagen. Det er onsdag faldet til otte.

- Det er to procent af, hvad der kom på en normal dag for et år siden. Det lyder helt vildt, men verden er nu fuldstændigt lukket, og vejen til Danmark er lukket, siger Erik Brøgger Rasmussen.

- Men der kommer fortsat danskere hjem. De otte fly, der kommer ind i dag, har trods alt 800 danskere med, siger han.

Erik Brøgger Rasmussen fortæller på pressemødet, at der er travlhed hos Udenrigsministeriets Borgerservice med at håndtere situationen med strandede danskere.

Derfor opfordrer han pårørende til strandede danskere til at tænke sig om en ekstra gang og vurdere, om det er nødvendigt at ringe ind med spørgsmål.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.