Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

13 kommuner overvejer at spare på rengøring trods corona

Ifølge fagforbund er det kritisabelt, at flere kommuner lægger op til at spare på rengøring i budgetoplæg.

Ifølge fagforbund er det kritisabelt, at flere kommuner lægger op til at spare på rengøring i budgetoplæg.
Ifølge FOA er det "hul i hovedet", at flere kommuner trods coronakrise vil spare på rengøringen i 2021. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Trods coronaråd om god hygiejne har mindst 13 kommuner spareforslag på rengøring som en del af deres budgetoplæg for 2021.

Det viser en rundspørge, målingsinstituttet Epinion har foretaget for fagforbundet FOA.

I målingen er kommunalchefer i 71 ud af landets 98 kommuner blevet spurgt om budgetplanerne. Af dem har 40 svaret, at de har et sparekatalog i forbindelse med, at der skal lægges budget for næste år - 13 af de kataloger indeholder spareforslag på rengøringsområdet.

FOA er kritiske over for kommunernes spareplaner. Ifølge Pia Heidi Nielsen, sektorformand for Kost- og Servicesektoren i fagforbundet, er besparelser på rengøring en mærkværdig prioritering med tanke på mulig coronasmitte.

- Det er rigtig ærgerligt, at kommunerne vil spare på lige præcis hygiejne og rengøring. Især nu hvor vi har Covid-19. Det har fra starten af vist sig at være effektivt at spritte af og holde afstand, men også at sørge for almindelig rengøring, siger hun.

Det er ikke første gang under coronakrisen, der er bekymring for manglende rengøring. Tidligere i september lød det fra SF, at mange af pengene afsat til rengøring ikke kommer ud i kommunerne.

Der er ellers afsat millioner af kroner til at gøre ekstra rent på dagtilbud, skoler og plejehjem.

Siden foråret har der været støtte. Men efter sommerferien blev der skåret ned på rengøring, da retningslinjerne for smitteforebyggende tiltag i daginstitutionerne blev ændret, lød det fra partiet.

- Efter sommerferien, når børn er mødt ind, og ældre skal have hjælp, er rengøring i høj grad forsvundet. I foråret var rengøring med til at sikre, at man ikke så en yderligere smittespredning af coronavirus, lød det 6. september fra gruppeformand Jacob Mark (SF).

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.