Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

14 fængslet for slagsmål før kamp mellem FCK og Brøndby

Politiet slog tirsdag morgen til i en aktion mod fodboldfans. 14 er varetægtsfængslet for slagsmål før kamp.

Politiet slog tirsdag morgen til i en aktion mod fodboldfans. 14 er varetægtsfængslet for slagsmål før kamp.
Politiet har anholdt og varetægtsfængslet 14 personer for et slagsmål før en fodboldkamp 12. juli. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: 14 personer, der tirsdag morgen blev anholdt for at have deltaget i et slagsmål mellem to store grupper på Vesterbro i forbindelse med en fodboldkamp mellem FC København og Brøndby IF 12. juli, er alle blevet varetægtsfængslet.

Det sker efter et grundlovsforhør, der sluttede kort før midnat.

- 14 personer blev fremstillet, og 14 personer er blevet fængslet, siger vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen natten til onsdag.

De er alle varetægtsfængslet i 13 dage.

Politiet slog til tidligt tirsdag morgen på en række adresser i hovedstadsområdet. Her blev de mange fodboldfans, der er i alderen fra 18 til 35 år, anholdt.

- Det er fuldstændig uacceptabelt at bruge fodbold som en undskyldning for at slås.

- Dagens aktion er et tydeligt tegn til alle "fodboldbøller" om, at vi kommer efter dem, udtalte politiinspektør Tommy Laursen, der er leder af Center for Borgertryghed i Københavns Politi, i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

Han udelukker ikke, at der kan komme flere anholdelser i den kommende tid.

Slagsmålet udspillede sig forud for en kamp mellem FCK og Brøndby 12. juli i Parken.

En gruppe fans var draget til Vesterbro for at vise støtte ved at gå gennem bydelen, og senere slog de sig ned på en beværtning for at se kampen.

Her dukkede fans fra det andet hold op, og det udviklede sig til et større slagsmål.

De anholdte er sigtet for grov forstyrrelse af den offentlige orden. Desuden er de sigtet de for i forening at have begået vold af særlig farlig karakter mod en person fra den modsatte gruppering.

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvilken gruppe offeret er fra, og hvilken gruppe fans de varetægtsfængslede hører til. Offeret skal blandt andet være blevet slået og sparket.

Tommy Laursen fra politiet fortæller, at offeret selv er fra "det hardcore" fodboldmiljø, og at politiet har gennemgået videoovervågning i sagen.

- Så har vi samlet det sammen, og det indgår i den samlede efterforskning. Det er et større puslespil, udtalte han i pressemeddelelsen tirsdag morgen.

I forvejen sidder en mand varetægtsfængslet efter slagsmålet. Han blev anholdt 18. august og i første omgang løsladt efter et grundlovsforhør i Københavns Byret.

Landsretten ændrede dog den beslutning, så han nu sidder fængslet.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.