Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

11.000 migranter er stadig uden tag over hovedet på Lesbos

Nogle af beboerne fra den nedbrændte Moria-lejr er rykket ind i en anden lejr. Andre modsætter sig det.

Nogle af beboerne fra den nedbrændte Moria-lejr er rykket ind i en anden lejr. Andre modsætter sig det.
To kvinder fra den nedbrændte Moria-lejr sidder ved siden af deres ejendele, mens de venter på at komme ind i den midlertidige lejr, der er lavet i udkanten af en eksisterende flygtningelejr.
Nogle af beboerne fra den nedbrændte Moria-lejr er rykket ind i en anden lejr. Andre modsætter sig det.
To kvinder fra den nedbrændte Moria-lejr sidder ved siden af deres ejendele, mens de venter på at komme ind i den midlertidige lejr, der er lavet i udkanten af en eksisterende flygtningelejr. Elias Marcou/Reuters
Nogle af beboerne fra den nedbrændte Moria-lejr er rykket ind i en anden lejr. Andre modsætter sig det.
En kvinde og et barn står udenfor deres telt sammen med andre flygtninge og migranter fra Moria-lejren, der nedbrændte i sidste uge. Nu skal en del af dem huses i udkanten af en anden eksisterende lejr på den græske ø Lesbos. Elias Marcou/Reuters

ATHEN: Over 1200 migranter er flyttet ind i en ny midlertidig lejr på den græske ø Lesbos, efter at en brand ødelagde deres hidtidige lejr, Moria.

Det skriver græske medier onsdag.

Ekstra telte er sat op i udkanten af den i forvejen eksisterende lejr Kara Tepe.

Men der er stadig over 11.000 migranter, der ikke har tag over hovedet, efter at den kronisk overfyldte Moria-lejr brændte ned.

Af de migranter, der nu er flyttet ind i Kara Tepe-lejren, er 35 blevet testet positive for coronavirus. De er nu sat i isolation, oplyser det græske migrationsministerium ifølge tv-stationen ERT.

Det er meningen, at 5000 migranter skal flytte ind i Kara Tepe-lejren, men mange af dem vil ikke, oplyser en unavngiven politikilde til nyhedsbureauet Reuters.

- Forhandlingerne fortsætter, siger kilden.

Den græske migrationsminister, Notis Mitarachi, advarer om, at myndighederne kan miste tålmodigheden.

- Vi fortsætter nogle dage endnu med velvilje og kommunikation. Men derefter vil politiet anholde enhver, der måtte reagere voldeligt, siger han.

Ministeren tilføjer over for radiostationen Skai, at der er dobbelt så meget plads i Kara Tepe-lejren som i Moria-lejren.

- Men der vil være flere sikkerhedstiltag, siger han.

Fra EU har der lydt opfordringer til medlemslandene om at vise solidaritet med Grækenland og tage imod nogle af migranterne.

En række europæiske lande, herunder Tyskland, har efter branden i Moria-lejren lovet at tage imod nogle af de mange migranter, der opholder sig i Grækenland.

Andre lande, herunder Danmark og Østrig, har afvist at tage imod migranter fra Grækenland.

Østrig har sendt 400 telte og tilhørende udstyr for 2000 mennesker til Grækenland. Men landets indenrigsminister, Karl Nehammer, afviser at tage imod migranter.

Det vil være et knæfald for "voldelige migranter", siger han med henvisning til, at branden menes at være påsat.

Græsk politi har anholdt seks unge migranter fra Afghanistan på mistanke om, at de har påsat branden i Moria-lejren.

/ritzau/dpa

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.