Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Mads Pedersen håber på VM-aflysning og et år mere i trøjen

Står det til Mads Pedersen, bliver der ikke fundet en ny vært for VM i landevejscykling.

Står det til Mads Pedersen, bliver der ikke fundet en ny vært for VM i landevejscykling.
Det var første gang, Mads Pedersen vandt et cykelløb iført VM-trikoten, da han i sidste uge vandt 2. etape af World Tour-løbet Polen Rundt.

KØBENHAVN: VM i landevejscykling ser ud til at hænge i en tynd tråd, efter at Schweiz onsdag trak sig som vært.

Det gør ikke Mads Pedersen spor. Så får han et år mere i den regnbuefarvede trikot.

- Hvis vi kører VM, så er jeg klar til at hjælpe drengene. Og hvis vi ikke kører VM, så åbner jeg nok en flaske champagne, siger han til TV2 Sport.

Ruten i Schweiz favoriserede klatrerne, og Mads Pedersen var derfor ikke inde i billedet til en gentagelse af sidste års triumf i engelske Yorkshire.

Den Internationale Cykelunion (UCI) har meddelt, at der ledes med lys og lygte efter en afløser til Schweiz. Det skal være et land i Europa, som kan tilbyde samme hårde ruteprofil, lyder det.

De schweiziske arrangører trak sig, da landet ikke tillader store arrangementer på over 1000 personer før 30. september på grund af coronarestriktioner.

VM skal efter planen afvikles fra 20. til 27. september.

Coronaudbruddet har også ført til aflysning og udsættelse af en lang række cykelløb i år, og Mads Pedersen har ikke fået mange chancer for at vise den prestigefyldte trikot frem.

En aflysning vil give verdensmesteren øget opmærksomhed.

- Jeg synes, jeg har misset lidt i år. Jeg siger ikke, jeg ville have vundet nogle løb i den i foråret.

- Men bare billederne af mig i trøjen på de der brostensstykker i Belgien og Frankrig var noget, jeg rigtig gerne ville have haft med. Og have de billeder resten af mit liv. Det har jeg desværre ikke lige nu. Så derfor vil jeg rigtig gerne have den næste år.

24-årige Mads Pedersen tog i sidste uge sin første sejr iført VM-trikoten, da han vandt 2. etape af World Tour-løbet Polen Rundt.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.