Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Mads Pedersen dedikerer triumf til konkurrent i koma

Den danske verdensmester sejrede på 2. etape af Polen Rundt og sendte en hilsen til uheldige Fabio Jakobsen.

Den danske verdensmester sejrede på 2. etape af Polen Rundt og sendte en hilsen til uheldige Fabio Jakobsen.
Sådan så Mads Pedersen ud, da han ankom i Københavns Lufthavn som nykåret verdensmester sidste år. (Arkivfoto)

ZABRZE: Mads Pedersen tog sæsonens første sejr og sin første sejr iført den regnbuefarvede VM-trøje, da han torsdag overraskede ved at vinde massespurten på 2. etape af World Tour-løbet Polen Rundt.

Men efter triumfen var det ikke egen succes, der i første omgang fyldte for den 24-årige danske Trek-rytter.

- Først og fremmest vil jeg dedikere denne sejr til Fabio Jakobsen efter hans forfærdelige styrt i går (onsdag. red.), siger den danske landevejsverdensmester efter triumfen på 2. etape i en video fra holdet på Twitter.

- Jeg ønsker ham en hurtig bedring. Jeg håber, han kommer tilbage til et normalt liv og tilbage til cykling.

Quick-Step-sprinteren Jakobsen blev på 1. etape presset ud i barrieren af landsmanden Dylan Groenewegen fra Jumbo-Visma, og Fabio Jakobsen kom slemt til skade.

Han blev eskorteret til hospitalet, hvor han torsdag aften fortsat ligger i kunstig koma efter at have slået sit hoved voldsomt.

Flere andre ryttere blev trukket med ned i styrtet, og flere kom ikke til start torsdag, hvor Mads Pedersen fik maksimalt udbytte af mandefaldet blandt sprinterne.

- Det var fantastisk at se, hvordan holdet kørte i dag, og det gav noget ekstra i en finale som denne.

- Jeg er super glad for at tage sejren både for holdet og for mig selv, så jeg kan vise denne smukke trøje, lyder det fra Pedersen med henvisning til VM-trøjen.

Normalt er Mads Pedersen ikke manden, Trek kører for i spurterne, og de fleste havde nok også forventet, at sprintertoget skulle køres for Jasper Stuyven.

Men ifølge Mads Pedersen var det nøje planlagt, at han skulle køre chancen.

- Ja, vi havde planlagt det sådan, og det kom til at virke, konstaterer han efter sejren.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.