Hvordan SEO og content marketing kan arbejde sammen for bedre resultater

Hvordan SEO og content marketing kan arbejde sammen for bedre resultater

Sponsoreret indhold

Indenfor vores branche oplever vi ofte stor forvirring imellem 2 populære trods forskellige marketingteknikker; SEO og content marketing. En ting står dog klart efter at have arbejdet med begge teknikker igennem mange år; Ved at forene SEO og content marketing i din strategi, vil dine resultater blive langt mere imponerende, fremfor at du bruger dem begge adskilt.

Det er dog nemt at se, hvordan nogen kan blive forvirret. De 2 teknikker bliver ofte skrevet om i flæng og nogle marketingspecialister trækker en streg i sandet et sted imellem de to. Sandheden er dog noget mere kompliceret. SEO og content marketing er naturlige supplementer til hinanden. Med den rette tilgang og strategi, bidrager de begge til hinanden, og fungerer som vigtige redskaber i enhver succesfuld marketingkampagne.

For at få en bedre forståelse af, hvordan de supplerer hinanden, så er det vigtigt at have en grundlæggende forståelse for begge begreber.

Hvad er SEO?

SEO eller søgemaskineoptimering er et sæt af teknikker, der kan forbedre siders synlighed i søgemaskinernes organiske søgeresultater. Her er målet, at få indholdet højt placeret i søgeresultaterne, når der søges på relevante søgeforespørgsler.

Gennem målrettet optimering, linkbuilding og regelmæssige justeringer, øges mængden af organisk trafik til websiden, hvilket kan resultere i værdifulde handlinger, så som en tilmelding, et køb, en mail eller noget helt fjerde.

En webside er derfor dybt afhængig af indhold, for at søgemaskiner kan forstå og matche den til specifikke søgeforespørgsler. Indhold er en stor del af arbejdet med SEO.

Hvad er Content Marketing?

Content marketing er præcis hvad det indebærer; marketing ved hjælp af indhold. Det er grundlaget for alle former for digitale marketingkampagner. Et blogindlæg kan få mere opmærksomhed, ved at det bliver delt på sociale medier. Men den største effekt opstår, når det suppleres af SEO-arbejdet.

God SEO betyder dog ikke, at dit indhold ikke kan klare sig. En af de vigtigste faktorer, som søgemaskinerne vurderer en webside på, er kvaliteten af selve indholdet. Er indholdet fuld af stavefejl, ukorrekte statistikker eller dårligt skrevet, så kan ikke engang SEO rette op på dette.

Du er derfor nødt til at producere indhold som din målgruppe vil elske. Indhold som besvarer deres spørgsmål, kommer med løsninger eller engagerer læseren.

Kombiner SEO og Content Marketing for større succes online

Det er ikke et spørgsmål om SEO vs. content marketing. Det er et spørgsmål om, hvordan du kan forbedre og promovere dit i forvejen fantastiske indhold igennem SEO. Hvis du kun lige har stiftet bekendtskab med ét af disse begreber, så er her nogle tips til, hvordan SEO og content marketing kan supplere hinanden, for at give din virksomhed større succes.

Design dit indhold med søgemaskiner i tankerne

Dette betyder dog ikke, at du skal fylde dit indhold med søgeord. Det betyder bare, at du skal tænke på hvordan søgemaskiner virker. Søgemaskiner forsøger at finde ud af, hvad en side omhandler, så de kan kategorisere og vise den på de mest relevante søgeforespørgsler. Fra et content marketing-perspektiv kan dette betyde, at dit indhold bør organiseres i mere dedikerede sektioner, der hver især dækker et underemne så godt som muligt.

I forhold til SEO, så er det selvfølgelig også vigtigt at tænke over, hvordan du bruger dit søgeord i sidens titel, metabeskrivelse, ALT-tekst og interne links.

Hold dit website opdateret med frisk indhold

Selvom dette mest vedrører din content marketing-strategi, så er det i dag også en meget vigtig del indenfor SEO. En af de vigtigste faktorer efter backlinks er nemlig friskheden af dit indhold. I dag ser vi hver dag eksempler på, at Google favoriserer nyt indhold, samt indhold der holdes opdateret. Frisk indhold bliver med andre ord favoriseret i søgeresultaterne, på rigtig mange søgeforespørgsler.

Der er flere måder du kan holde dit website opdateret med frisk indhold. En af de mest oplagte er at starte en blog, hvor du løbende deler indhold der er relevant for din målgruppe. Emner på en blog kan både bestå af branchenyheder, trends, produktanmeldelser, gode tips og meget andet. Du kan også skabe nye landingssider, f.eks. i form af en ny kategoriside eller opdatere eksisterende sider med aktuelle data og statistik fra din branche.

Få SEO og content marketing til at arbejde sammen

Vil du opnå de bedste resultater, så er du nødt til at forene SEO med content marketing, for at give dine brugere relevant og fængende indhold, som bliver fundet. Hvis du f.eks. vil sælge et produkt, så skal du skrive indhold, der tiltrækker potentielle købere og påvirker deres købsbeslutning. Dette kræver at du har den rette forståelse af din målgruppe og en gennemtænkt SEO-strategi.

Ligesom content marketing skal være en del af din SEO-strategi, så skal SEO være en del af din content marketing-strategi. Med den rette koordinering kan der opnås en mærkbar synergi, som både indirekte og direkte påvirker dine resultater og værdien i din virksomhed.