Virksomheder tjekker dine sociale medier

Virksomheder tjekker dine sociale medier

Sponsoreret indhold

Denne artikel indeholder annonceret indhold

Der er ingen vej udenom, at de sociale medier er blevet en populær spiller for virksomheder. Faktisk er andelen af virksomheder, som anvender de sociale medier til rekruttering, fordoblet på bare nogle år.

75% af virksomhederne med minimum ti ansatte er i 2019 hoppet med på bølgen i brugen af sociale medier, viser undersøgelser lavet af Danmarks Statistik. Af disse bruger 54% af virksomhederne de sociale medier til at rekruttere. Dette er altså mere end en fordobling siden 2014. 

Vi kommer ikke udenom, at jobsøgningen også foregår på de sociale medier, men det handler i bund og grund om, at bruge de sociale medier til din fordel – så de ikke bliver en hæmsko. Hos Ase har vi samlet en række do’s and dont’s på sociale medier, som kan hjælpe dig et skridt videre og måske forebygge uheldige digitale opslag.

Hvad kigger virksomhederne efter?

Er det mon billeder af dine børn, dine ferier eller den seneste festlige forsamling, som pryder væggen på din Facebook? Det er alt sammen ting, som vi hyppigt deler på vores online profiler uden at tænke over, hvem der egentlig kigger med.

Ifølge Kandidatanalysen 2021 fra Ballisager, tjekker virksomhederne især sine kandidater på LinkedIn og Facebook – faktisk bliver disse to kanaler anvendt i 89% af tilfældene. Det er derfor vigtigere end nogensinde før at gennemgå fremtoningen af ens online profil.

Med over 2.500.000 danskere på LinkedIn, kan man godt forstå, at kanalen er virksomhedernes foretrukne til rekruttering. Tallene viser, ifølge Ballisagers Rekrutteringsanalyse 2021, at det især er kandidaternes tidligere ansættelser, som virksomhederne lægger mærke til. Herefter dykker de ned i fælles netværk, feltet “Om” og dine aktiviteter/opslag, så de kan få et mere fuldkomment billede af, hvem du er udenom din ansøgning. 

Du efterlader hurtigt et spor digitalt

Dine profiler kan altså fortælle arbejdsgiveren mere om dig som person, og hvad du står for. Det er derfor et godt tidspunkt at være opmærksom på det førstehåndsindtryk, som arbejdsgiveren danner sig ud fra ens sociale medier. Man skal dog stadig huske, at det hele menneske vurderes, hvormed man ikke skal fremstå for poleret. 

Hos Ase kan du med et af vores online kurser få hjælp til din personlige branding på sociale medier eller blive vejledt i at skabe en knivskarp profil på LinkedIn. Som medlem af Ase får du altså adgang til en række fordele, der kan optimere din søgning mod drømmejobbet. Er du på dagpenge, kan du samtidig få direkte sparring på din LinkedIn profil, hvor vi sammen optimerer og synliggør dig for potentielle arbejdsgivere. Er du i job, kan du med et medlemskab af fagforeningen Ase Lønmodtager oveni, få juridisk vejledning om alle aspekter i dit arbejdsliv samt gennemgang af din ansættelseskontrakt, hvis du står overfor et jobskifte.