Bliv guidet til at finde den perfekte seng og få en god start på dagen

Bliv guidet til at finde den perfekte seng og få en god start på dagen

Sponsoreret indhold

Soveværelset er med til at afgøre dit humør resten af dagen. Enten vågner du veludhvilet og energisk, eller også får du det forkerte ben ud af sengen. Derfor er det vigtigt ikke at gå på kompromis med din seng, da du tilbringer mange timer i den.

Selvom prisen og kvaliteten oftest hænger sammen indenfor området, behøver du ikke at have det dyreste af det dyre. Der er ret mange senge at vælge mellem, så hvor skal man egentlig begynde? Læs videre og bliv klogere på de mange valgmuligheder for senge i denne artikel.

Sov på bløde skyer med kontinentalsenge

Der er rigtig mange madrasser og senge at vælge imellem på markedet. Det er ikke unormalt at være i tvivl omkring den rette madras. Det fundamentale spørgsmål er: Sover du på en enkelt seng såsom en boksmadras eller en dobbeltseng? Hvis du altid har ligget på en ”enmandsseng” svarende til et 90×200 mål, kan det virke overvældende at vælge en dobbeltseng.

Naturligvis er det altid godt at prøve noget nyt, og til det kan vi hurtigt anbefale en kontinentalseng. Det fede ved kontinentalsengen er, at den består af hele tre madrasser – først en undermadras, en midtermadras og en supplerende madras.

Oftest består den af en boksmadras, en fjedermadras og en topmadras. Den er understøttet af fire ben, som man nok typisk bør overveje at købe i relativt lave varianter, da en kontinentalseng generelt er høj. Du skal jo ikke være nødsaget til at kravle op i en seng, når du bare vil smide dig på madrassen efter en udmattende dag. Du får den ultimative komfort ved at investere i kontinentalsenge.

Lig trygt med boksmadrasser

Pladsmangel i hjemmet kan have en betydning for den seng, du vælger. Hvis du bor i lejlighed eller kollektiv, er det ikke sikkert, at der er plads til en kontinentalseng. Med en boksmadras kan du både vælge mellem en lille og en bred madras. Som det nok også ligger lidt i navnet, består en boksmadras af en fjedermadras oftest suppleret af en blød madras øverst.

Du kan også købe en rullemadras for at beskytte topmadrassen mod skidt og samtidig gøre liggeoplevelsen blødere. Boksmadrasser er særlig kendt for deres relativt lave priser men gode kvaliteter.

Boksmadrassen fungerer både rigtig godt som enkeltseng, trekvartseng og dobbeltseng. Køb gerne en lidt høj topmadras da det kan være hårdt for ryggen udelukkende at sove på boksmadrassen.

Sovesofaen er super fleksibel

Hvis ingen af de overnævnte løsninger vækker din interesse hvad så med at prøve en sofaseng? En sofa der samtidig fungerer som en seng: Hvor smart! Udseendet af denne type seng varierer. De kan både være designet som en seng med stel eller ligne en sofa, hvor man kan trække en seng ud under sofaen. Denne type seng er fantastisk til dig, der har indrettet stuen og soveværelset i et rum og leder efter et fleksibelt møbel.

Sovesofaen passer også fint ind i teenager- eller gæsteværelset. Om dagen kan du sidde behageligt op ad rygpuderne og ligge trygt om natten på den bløde madras lavet af fjedre. Den fungerer fint, hvis du har en ven på besøg, som lige skal overnatte hos dig.

Hvilken seng skal jeg vælge hvis jeg går efter en dobbeltseng?

Leder du efter en seng hvor du og en anden kan ligge trygt uden at hive om kap med dynen? Det er det gode spørgsmål! Egentlig kan du vælge enhver madras og købe den i en stor størrelse. Dog kan man se på de fleste senges facon, at nogle senge ofte er egnet til blot én person såsom en smal sovesofa.

Alligevel har du mange muligheder hvis du er på udkig efter en dobbeltseng. Kig gerne efter en fællesmadras så der ikke er et mellemrum i sengemidten. På den måde kan du ligge mere behageligt og vender dig ikke om natten.

Selv hvis du bor alene kan det også være nødvendigt med en dobbeltseng, så du har plads til at ligge trygt for dig selv. Hold især øje med tre ting når du skal kigge på en ny seng: Komfort, kvalitet og pris. Som tidligere nævnt hænger disse tre ting oftest sammen. Det kan godt blive en situation, hvor man skal ofre en ting for at få noget andet, såsom pris fremfor komfort. Det betyder ikke, at du kommer til at sove på hø for en tusindkroneseddel, men at der højst sandsynligt er blevet sparet på visse materialer for at sænke prisen.

Held og lykke med at finde din drømmeseng!