Guide: Sommerferie i Sønderborg for hele familien

Guide: Sommerferie i Sønderborg for hele familien

Sponsoreret indhold

Artiklen er sponsoreret.

Er du i tvivl om, hvor jeres næste sommerferie skal tilbringes? Så er området omkring skønne Sønderborg spækket med sjov, leg og oplevelser for hele familien. Både på Als og i bekvem afstand fra Sønderborg by er der nemlig rigeligt med sommerferieaktiviteter, som vil begejstre både børn og voksne.

Hvis du trænger til et skud inspiration til, hvad de lune dage skal bruges på, så giver vi dig her nogle bud på spændende og interessante steder, som ungerne helt sikkert vil elske – hvor I kan skabe gode ferieminder, der vil vare livet ud.

Sjov og læring i Universe Science Park

Ud for Nordborg på Als ligger fantastiske Universe Science Park, hvor forlystelser og naturvidenskab går i hånd i hånd. Parken er fyldt med fabelagtigt sjove attraktioner, hvor I kan prøve kræfter med alt mellem himmel og jord. Byg jeres egen vandraket, prøv den virtuelle rutsjebane, slip fantasien løs i BubbleLab eller kast jer ud i nogle af de mange andre oplevelser, som parken har at byde på.

Fra 2021 kan I desuden også prøve den nye virtuelle radiobilsattraktion – VR Bumper Cars. Der er med andre ord garanti for grin, hvin og sjov, når I lægger vejen forbi Universe Science Park.

Dramatiske fortællinger på Historiecenter Dybbøl Banke

Krudtrøgen nærmest river i næsen og drønet fra kanonerne får jer til at holde jer for ørerne, når I besøger Historiecenter Dybbøl Banke – et videnspædagogisk aktivitetscenter for store og små, hvor I kan komme helt tæt det historiske slag ved Dybbøl Mølle.

Gå med soldaterne i krig og følg dem, imens de forbereder sig til mødet med fjenden. Støb geværkugler hos smeden, prøv kræfter med den tunge fæstningskanon, som kun de allerstærkeste kan flytte – eller hyg jer, mens I laver pandekager over bål. På Dybbøl Banke kan I opleve livet som soldat i 1864 på nærmeste hold, med alt, hvad det indbærer at kommandoråb og knaldende geværskud.

Find den skjulte skat i RiddleHunt Sønderborg

I 1532 blev Christian 2. fængslet på Sønderborg Slot, hvor han sad indespærret de næste 17 år. Inden han blev fanget, fik han dog sin betroede tjener til at gemme en kostbar skat i området ved Sønderborg – eller, det er i hvert fald præmissen for skattejagten i RiddleHunt, hvor du kommer på en gådefuld og historisk tur rundt i byens gader i din søgen efter kongens glemte kiste.

Turen byder på sjov for hele familien, hvor I skal løse udfordringer undervejs og gætte jer frem til næste skridt. Turen er knap 3 kilometer lang og ender naturligvis med, at I finder frem til den skjulte skat. Skattejagten er egnet til børn i alderen 5-12 år og tager cirka 90 minutter at gennemføre.